Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har reageret på Maskinbladets leder om det skøre og urealistiske påfund fra Landbrugsstyrelsen, at en hovedafgrøde skal være høstet senest den 20. august, hvis der er MFO-græsudlæg på arealet.

Vi er heldigvis helt enige om, at det er et meget dårligt forslag.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men alt tyder på, at ministeren tager fejl, når han beskylder EU for at stå bag påfundet. Det viser de indlæg, som ministerens kommentar affødte fra blandt andre Bæredygtigt Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. Ifølge de to landbrugsorganisationer - og så vidt Maskinbladet har kunnet konstatere - er reglen om en fast høstdato en særlig dansk opfindelse.

Ministerens begrundelsle er da også lidt mystisk med en henvisning til et EU-forbud mod sprøjtning otte uger efter høst. Her hopper kæden simpelthen af. For hvad har et sprøjteforbud med sagen at gøre?

Skulle høsten blive udsat på grund af vejret, kan man vel fortsat vente otte uger med at sprøjte græsset væk - eller undlade at sprøjte - eller vente til foråret med at sprøjte.

Ministerens logik og sammenkædning med støtteudbetaling, hvor landmænds økonomi bliver taget som gidsler i tilfælde af en vanskelig høst, tyder på, at det er kontrolhensynet, der styrer reglerne. Og dermed strider bestemmelsen i virkeligheden mod grundlæggende EU-principper, som formuleret på almindeligt dansk handler om, at regler skal tage højde for rimelighed og borgernes retssikkerhed.

Det er krav, som en dansk særregel om en fast høstdato strider imod - foruden at den strider imod sund fornuft. Ministerens løfte om at give dispensation kan selvfølgelig være en konkret redning. Men hvorfor skal man drive vejrafhængig virksomhed på en ministers nåde. Husk i øvrigt, at det er et godt demokratisk princip, at man ikke skal give en politisk ven beføjelser, som man nødigt ser i hænderne på en politisk modstander.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne sag tyder på, at ministerens embedsmænd - og øjensynligt ministeren selv - ikke kender til principperne om at så græsudlæg i en almindelig kornafgrøde. Det har i generationer været en almindelig metode til at anlægge græsmarker.

En hovedafgrøde, som ikke høstes rettidigt på grund af vejrproblemer, vil lige så stille fortrænges af udlægget, som i regnfulde perioder hurtigt vokser op igennem den modne - det vil sige visne - kornafgrøde. Med andre ord gror græsset normalt så lystigt, at selv en halvblind kontrollør vil kunne konstatere det, hvis marken skal kontrolleres, inden kornet er høstet.