Folketinget vedtog den 28. marts 2019 en ny gødskningslov. Loven vil træde i kraft den 5. april 2019. Gødskningsloven indeholder regler om kvælstofkvotesystemet, gødningsregnskabet og efterafgrødekrav.
Landbrugsstyrelsen forventer at sende en ny plantedækkebekendtgørelse i høring inden for de næste 14 dage. Den nye plantedækkebekendtgørelse vil udmønte den nye lovs regler om efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag. Gødskningsbekendtgørelsen, som vil udmønte lovens regler om gødningsregnskabet, vil blive sendt i høring senere på foråret.
Med loven bliver det muligt at fortsætte den målrettede regulering i 2020 og de følgende år. Ligesom i 2017-2019 vil ordningen bestå af en frivillig tilskudsordning og evt. et obligatorisk efterafgrødekrav. I den målrettede regulering vil landmænd få mulighed for at anvende alternativer til efterafgrøder.
Efterafgrøder er et af de væsentligste kvælstofvirkemidler i Danmark og anvendes i mange forskellige sammenhænge. Tidspunktet for etablering af efterafgrøder har stor betydning for, hvor godt efterafgrøderne kan udvikle sig og dermed for, hvor meget kvælstof de kan nå at samle op fra jorden. For at sikre at efterafgrøderne leverer den effekt, som de skal, er der derfor fastsat frister for, hvornår efterafgrøderne skal etableres.
- Vi har de sidste fire år på grund af vejret udskudt fristerne for etablering af efterafgrøderne. I den nye lov er der derfor indført en mulighed for at fastsætte fleksible frister for etablering af efterafgrøder. Den konkrete model vil blive beskrevet i en ny plantedækkebekendtgørelse, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Ændrede regler for optagelse
En landmand skal i dag optages i Register for Gødningsregnskab, hvis landmanden har en omsætning fra visse jordbrugsaktiviteter på 50.000 kr., og han producerer eller anvender en vis mængde gødning. Landmænd, der har en omsætning på 20.000 kr. fra visse jordbrugsaktiviteter kan lade sig optage frivilligt.
Landmænd, der er optaget i Register for Gødningsregnskab, skal udarbejde gødningsplanlægning og gødningsregnskab og overholde kvælstofkvoten. Landmanden kan til gengæld købe kunstgødning uden at betale kvælstofafgift.
De nuværende regler om optagelse i Register for Gødningsregnskab er svære at administrere for Landbrugsstyrelsen. Med den nye lov er reglerne derfor blevet ændret, så kravet om en omsætning af en vis størrelse udskiftes med et arealkriterium.
Ændringen af reglerne betyder, at nogle landmænd skal forlade Register for Gødningsregnskab, og andre vil skulle optages. Med de foreslåede ændringer vil bl.a. små gartnerier og juletræsproducenter kunne blive optaget i Register for Gødningsregnskab.
Fysisk kontrol
Ændringen i reglerne for optagelse i Register for Gødningsregnskab vil først træde i kraft i planperioden 2020/2021, der starter den 1. august 2020.
Landmænd, der er optaget i Register for Gødningsregnskab, må ikke forbruge mere kvælstofholdig gødning end den årlige kvælstofkvote. Forbruget af kvælstofholdig gødning opgøres blandt andet ud fra kvælstofindholdet i husdyrgødning (husdyrnormer), og kvælstofkvoten opgøres primært ud fra kvælstofnormer for afgrøder (kvælstofnormer).
Både kvælstof- og husdyrnormerne er relativt stabile. Det vil derfor være muligt at fastsætte normerne hvert tredje år i stedet for årligt, som er praksis i dag. Det medfører en forenkling af reglerne. Det vil dog fortsat være muligt at fastsætte normerne årligt, hvis der for eksempel opstår ny viden.
- I vores kontrolopgørelser fra de seneste år har det vist sig, at der er væsentlige uoverensstemmelser mellem det areal med efterafgrøder, der er indberettet, og det areal, der er fundet ved fysisk kontrol. Det bemærkes, at en ikke nærmere fastsat andel af de konstaterede uoverensstemmelser kan skyldes, at efterafgrøderne ikke er etableret i tilstrækkeligt omfang som følge af eksempelvis vejrlig og andet. Med den nye lov styrkes kontrollen og sanktioneringen derfor på en række punkter, skriver styrelen.
Som reglerne er i dag, skal landmænd først opgøre deres efterafgrødekrav et halvt år, efter efterafgrøderne skulle ligge på marken. Det betyder, at landmanden ikke kender sit præcise krav på det tidspunkt, hvor efterafgrøderne skal udlægges. For at give et bedre overblik for landmanden og for Landbrugsstyrelsen rykkes opgørelsestidspunktet, så det allerede ligger i efteråret, når efterafgrøderne skal udlægges.
Hvis en landmand i dag ikke etablerer tilstrækkeligt med efterafgrøder, får han en kvotereduktion. Med de nye regler ændres kvotereduktion til et alternativ til efterafgrøder, som landmanden aktivt kan vælge at anvende. Manglende etablering af efterafgrøder vil i stedet blive sanktioneret med bøde og evt. nedsættelse af landbrugsstøtte som følge af overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse.
Landmænd, der har krav om etablering af pligtige efterafgrøder og evt. husdyrefterafgrøder, har mulighed for at etablere ekstra efterafgrøder og benytte dem til opfyldelse af efterafgrødekravene i senere år ved opsparing i den såkaldte ?efterafgrødebank?. Den nye lov gør det muligt at fastsætte regler om, at hvis landmanden indberetter flere efterafgrøder i efterafgrødebanken, end han har etableret, vil han få en bøde.
Højere omregningsfaktorer
Med lovforslaget vil det være muligt at hæve efterafgrødekravet i visse tilfælde i forbindelse med fastsættelse af omregningsfaktorer for alternativerne. Et højere efterafgrødekrav kan kompensere for alternative virkemidler, hvor en del af virkemidlets kvælstofeffekt allerede er indregnet i forbindelse med fastlæggelse af indsatsbehovet. På denne måde vil der kunne tages højde for det såkaldte dødvægtstab.
I dag skal landmænd hvert år indberette deres samlede areal, der er etableret med efterafgrøder. Med den nye lov bliver det muligt at stille krav om, at landmanden skal indberette efterafgrøder på markniveau. Det bliver også muligt at stille krav om, at der skal tilknyttes et kort til indberetningen. Samtidig medfører en indberetning af efterafgrøder på markniveau, at vi vil kunne foretage en mere effektiv kontrol af, om efterafgrøder som led i målrettet regulering og husdyrefterafgrøder er udlagt i de områder, hvor der er et efterafgrødekrav.
Flytning af regler om husdyrefterafgrøder og fosforregnskab fra husdyrbrugloven til gødskningsloven
I den nye lov er visse regler fra husdyrbrugloven overført til gødskningsloven. Det drejer sig om regler om etablering og indberetning af husdyrefterafgrøder og regnskabskrav i forbindelse med regulering af fosfor. Overførslen af reglerne indebærer, at regler vedrørende gødning, efterafgrøder og gødningsregnskabet i højere grad samles i en lov.
