- Som et supplement til vores eksisterende produktportefølje, har vi igennem et stykke tid set os om, efter en mulig minilæsserforhandling. Da muligheden for at lave et samarbejde med Stenderup omkring Gehl- læsserne opstod, var vejen hermed banet. Det er tydeligt at se, at maskinerne er af høj kvalitet og har en række unikke egenskaber, som vores eksisterende kunder kan drage fordel af, så vi ser frem til at komme ud og præsentere maskinerne på markedet. Det fortæller Martin Andersen, ejer af Flemløse Maskinforretning.

Hos Stenderup A/S er man også glad for den nye forhandler, Salgs- & Marketingansvarlig Thomas Jessen fortæller:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er glade for, at kunne lande en aftale med Flemløse, som passer godt ind i det billede vi ser af vores forhandlere. Vi tror på et langt og godt samarbejde og har netop afholdt en produkttræning for at klæde de nye repræsentanter godt på.

Ved det forestående Åbent Hus i Flemløse, lørdag den 7. marts, kan man opleve minilæsserne fra Gehl.