Hvad er din holdning, og hvad vil du gøre i forbindelse med ideen fra fødevareminister Henrik Høegh om at den industrielle produktion af fødevarer ingen fremtid har for os, men at der fremover skal konkurreres på smag og kvalitet og ikke bulk-produktionen?
- Jeg betragter ikke den danske landbrugsproduktion som bulk-produktion. Faktisk afsætter vi 45 procent af produktionen som højværdi-produktion ude i verden, så vi satser allerede på smag og kvalitet. Selvfølgelig skal vi satse på det. Danske landmænd producerer ikke skrammel.
Ansvaret for miljøet
Hvordan vil du placere det politiske ansvar for miljø i din organisation?
- Det er altid de folkevalgte, der har det politiske ansvar for den vej, vi vil - også når det gælder miljøpolitikken.
Bestyrelsesposter efter hektar
Hvornår fordeles bestyrelsesposterne i forhold til antallet af medlemmer, der har samme hektar? Der er omkring 30.000 medlemmer med maksimalt 75 hektar, men de er stærkt underrepræsenteret i diverse landboforeninger og Landbrug & Fødevarers bestyrelse. Hvorfor?
- Vi skal løbende justere rekrutteringen af bestyrelsesmedlemmer, og det er noget, vi løbende ser på. Vi rummer mangfoldige interesser, og både familielandbruget og deltidslandmændene er repræsenteret. Men jeg tror aldrig, vi når der til, at vi skal repræsenteres efter hektar.
Skat ved generationsskifte
Hvordan ser du den udskudte skat, som oftest sendes med til en ny ejer ved et generationsskifte? Er det ikke en nationalisering ind ad bagdøren? Eller handler det om, at ud over kreditforeninger og banker vil landbruget stille og roligt blive gældsat et par gange?
- Jeg ser det ikke som et problem og mener, at det er en god hjælp til at gennemføre generationsskifte. Reglerne om succession er en fordel, fordi det giver mulighed for at gennemføre generationsskifte, uden at det er nødvendigt at trække kapitalen ud af bedriften.
Råvarepriser flyver op og ned
Hvordan ser du på markedskræfternes indflydelse på råvarepriserne - specielt korn? Er det godt for landbruget, at priserne farer op som nu? Det vil vel reducere svineproduktionen meget og dermed bane vejen for, at prisen på korn senere falder?
- Som udgangspunkt tror jeg, at det er svært at styre priserne, men det er ikke gavnligt for landbruget, at priserne farer for meget op og ned, og jeg kan godt forestille mig et redskab, der kan reducere udsvingene. Det er også noget, der arbejdes med i EU, og det er noget, nogle lande har en del fokus på.
- Når der er store prisudsving, kræver det mere fokus på risikoafdækningen og der er brug for godt købmandskab.
Fælles EU-politik
Hvordan mener du, at landboforeningernes sammenslutning i alle EU-lande bedst får styrket landbruget? EU-politik kommer længere og længere væk fra virkeligheden på landbrugsejendommene. Jeg mener, at der i fælles regi bør arbejdes for fælles regler. Skulle der så være enkelte medlemslande, som vil gå videre, skal de kompensere deres landmænd, så kan de jo lave alt det grøn vækst, de vil - og mener, de har råd til. Det må være et lobbiarbejde i dette regi, som bør styrkes.
- Vi skal altid arbejde på at have ens regler i EU, også når det gælder dyrevelfærd og bureaukrati. Men jeg tror, det er svært at finde den laveste fællesnævner. Derimod er det nemmere at trække alle op på samme niveau. Det er også vigtigt, at nye direktiver gennemføres i samme tempo i alle lande.
- Det er en vigtig opgave, som de enkelte landes landboforeninger må varetage, men selvfølgelig skal der også arbejdes internationalt og i EU.
Tilfreds med Grøn Vækst?
Jeg vil gerne spørge den kære formand, om han er tilfreds med at Grøn Vækst er vedtaget? Hvad han agter at gøre ved dem, som dette vil ramme urimeligt hårdt? Og om Landbrug & Fødevarer har lært nogetaf det - i mine øjne - særdeles utilfredsstillende arbejde? Hvem han arbejder for? Andelsbevægelsernes udvidelser eller landmændenes økonomi? Og mener han ikke, at selvejet i landbruget er ved at være særdeles truet?
- Landbrug & Fødevarer er selvfølgelig ikke tilfreds med Grøn Vækst - og her er det vandplanerne, det handler om. Vi har givet klart udtryk for, at vi ikke er tilfredse med forslagene. Men der har været den misforståelse hos nogen, at de har troet, at det er noget, Landbrug & Fødevarer har opfundet. Lad mig understrege endnu en gang, at det er det ikke.
- Vi ved ikke, hvor det ender, men der er forhandlinger om at erstatte efterafgrøder af andre tiltag som for eksempel tidligt sået hvede. Når det handler om randzoner, mener vi, at det er skidt at vedtage noget, vi ikke kender effekten af. Der er i det hele taget meget, der endnu ikke er afklaret, siger Niels Jørgen Pedersen og tilføjer:
- Jeg mener, vi skal finde en balance mellem økonomi og miljø. Det kan ikke hjælpe, at man kun ser på miljø uden at se på de økonomiske konsekvenser for landmændene. Det budskab er politikerne nødt til at forstå. Foreløbig har vi formået at få faglighed ind i processen, men der ligger fortsat masser af arbejde forude for os, siger Niels Jørgen Pedersen.
Forbrug af fødevarer
Hvad vil du gøre ved, at det kun er 5 procent af forbrugernes rådighedsbeløb, som bruges på mad? Hvad vil du gøre for, at den andel af rådighedsbeløbet ikke skal falde yderligere? Og hvad er din holdning til at lave en "grøn" pengeseddel, som folk kan få i løn, således at man sikrer, at en vis del af rådighedsbeløbet bliver brugt på fødevarer, for eksempel 10 procent?
- Det er rystende at man kan få sine fødevarer til den pris. Men det er udtryk for den voldsomme effektivisering, som landbruget har gennemført.
- Det siger også noget om, at der er plads til at bruge mere på fødevarer, og at der er et marked for differentierede fødevarer. Nogle vil betale for særlige produkter og at gå ud at spise. Nogle medlemmer af Landbrug & Fødevarer vil arbejde i retning af, at det bliver en oplevelse at spise - og vil fortælle en historie.
Omlægge til økologi
Hvornår vil du lave dit eget landbrug om til økologisk?
- Jeg har ikke planer om at omlægge min bedrift. Jeg synes, jeg driver et grønt landbrug, som det er i dag. Men det vil give god mening, for jeg har jersey, og jeg har mulighed for afgræsning. Men jeg har ikke taget beslutning om det.
De små betaler for de store
- Vi skal servicere vores gæld selv, men der er nogen, der er så langt ud i tovene, at der skal ske en form for redning. Det kan være en handel mellem den enkelte landmand og hans kreditgivere. Men det kan også være en mulighed for at sætte dygtige unge i værk på de gårde.
Opsplitning af Arla
Vil du gå ind for en opsplitning af Arla?
- Arla har sit eget folkevalgte system, som afgør, hvordan selskabet skal udvikle sig i fremtiden. Det skal jeg ikke blande mig i.
Lokale fødevarer
Vil du gøre det nemmere for lokalt producerede fødevarer at komme i den lokale køledisk og gøre den almindelige forbruger til medejer af lokalt producerede fødevarer - for eksempel fødevareproduktion på folkeaktier?
- Det ses allerede i dag. For eksempel at folk har en halv ko gående et sted. Det er en god idé med eksempelvis koafgræsserlaug. Det giver ejerskab til erhvervet.
Konkrete mål i 100 dage
Hvilke konkrete mål vil du have gennemført i dine første 100 arbejdsdage?
- Jeg har et klart mål om mere synlighed. Når mange har efterlyst synlighed, så handler det også om de offentlige medier. Vi kommer i egne medier, men det er også vigtigt, at vi kommer ud i andre medier. Og jeg synes, jeg er kommet godt fra start.
- Jeg vil gerne placere landbruget som en vigtig del af samfundet, og her har vi en opgave over for befolkningen i byerne. Jeg vil gerne sætte et positivt billede af et fremadrettet erhverv, fordi jeg mener, det er den måde, vi får indflydelse.
- Der er også en konkret plan om at sende nyhedsmail fra formanden til det enkelte medlem, for det er vigtigt for medlemmerne at vide, hvad der foregår i organisationen.
60 procent opbakning
Du har kun 60 procent opbakning. Hvornår har du 100 procent. Kan du sætte en dato på?
- Jeg betragter ikke de 40 procent, som ikke stemte på mig, som nogen, der er imod mig, og de 60 procent, som stemte på mig, var ikke imod Martin Merrild.. Så modsatrettede mener jeg ikke, vi er. Jeg mener, det var godt, vi havde et valg. Vi har en lang tradition for en demokratisk proces, og så står vi efterfølgende sammen om opgaverne.
