Verdens Rigeste Landmænd arbejder på at skabe en bedre debatkultur om udviklingen af det danske fødevareerhverv. Nu går foreningen for alvor ud med en ny seks mand stor bestyrelse og med nye mål for, hvad Verdens Rigeste Landmænd vil opnå for dansk fødevareproduktion.

Louise Dolmer, direktør for Landmad, blev tirsdag 23. maj ved foreningens generalforsamling valgt som formand for Verdens Rigeste Landmænd, og hun glæder sig til at gå mere aktivt ombord i projektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er glad for at være valgt som bestyrelsesformand for Verdens Rigeste Landmænd, for det er virkelig en forening, der går efter forandring i landbruget. Danmark er måske et lille land, men vi har enorme ressourcer indenfor fødevarer; både når det kommer til viden og råvarer, siger Louise Dolmer.

- Jeg tror på, at danskerne har et meget stort ønske om at have en fødevareproduktion, vi kan være stolte af, og som den danske befolkning føler, de har både kendskab og medejerskab i, siger den nye bestyrelsesformand.

Pesticid-debat

Efter generalforsamlingen åbnede Verdens Rigeste Landmænd og Erhvervsakademi Lillebælt for en åben debat omkring pesticider i det danske grundvand. Debatten blev modereret af medstifter af Tænketanken Frej Iben Krog Rasmussen, og deltagerne var blandt andre studerende og medlemmer af foreningen, som kom langvejs fra for at deltage i debatten. Claus Vangsgård fra Danva holdt første oplæg, hvor han redegjorde for omfanget af pesticidfund i grundvandet. Han gjorde tydeligt opmærksom på, at fundene er baseret på målinger efter bestemte stoffer, som man har en formodning om, der kan være problemer med.

- Jeg er meget glad for at være her i dag. Jeg har været i Danva i mange år, og i den tid har landbruget kun en gang mere inviteret mig til at holde oplæg. Det er ærgerligt, for der er behov for, at vi mødes og taler om tingene i stedet for, at vi kun diskuterer via medierne, sagde Claus Vangsgård.

Derudover påpegede han, at pesticidrester i grundvandet er et reelt problem, som dog i langt de fleste tilfælde kan løses med begrænsede midler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er ikke fortaler for, at vi helt skal undvære pesticider i Danmark, og det er heller ikke realistisk. Men langt langt hovedparten af risikoen for nedsivning kan elimineres, hvis vi holder cirka 10.000 hektar i Danmark sprøjtefri, sagde Claus Vangsgaard.

Han blev afløst af professor emeritus Jens Carl Streibig, Københavns Universitet, der mener, at pesticiddebatten er skabt af en i hovedsagen ubegrundet frygt.

- Alt er giftigt. Det er mængden, der afgør det. Men den måde medierne fremstiller det på, får det til at se ud som om, selv helt ubetydelige mængder af nogle af verdens mest gennemtestede kemiske stoffer er ekstremt sundhedsskadeligt. Og at landmænd bruger dem helt uden omtanke for miljøet. Miljøorganisationer har en interesse i at fastholde det billede. Jeg afviser ikke, at det kan være problematisk med pesticider i grundvandet, men problemerne i Danmark er blæst helt ud af proportioner, sagde Jens Carl Streibig.

Laser fanger blodårer

Sidste mand på programmet var Mikkel Jensen fra virksomheden FaunaPhotonics, der fortalte om deres laser apparat, der kan tælle og artsbestemme insekter og på den måde give landmænd redskaber til at minimere sprøjtning med insekticider.

- I dag foregår optælling af insekter meget håndholdt. Vores apparat kan give et meget nøjagtigt billede af, hvor mange og hvilke insekter, der er på en mark. F.eks. er der en type insekter i rapsmarker, hvor det kun er en enkelt type, der er skadelig for rapsen. Men den eneste måde, man kan kende forskel på dem og andre er ved at kigge på deres blodårer. Det har landmænd selvfølgelig ikke mulighed for, men laserapparatet kan se det, og på den måde kan man undgå at sprøjte, hvis den skadelige slags ikke er i marken, fortalte Mikkel Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Apparatet er som prototype dog for dyrt for landmænd i forhold til udgifterne til at sprøjte og derfor arbejder virksomheden ihærdigt på at nedbringe produktionsomkostningerne, så det kan blive et attraktivt redskab for landmænd.

- Det er slet ikke vores indtryk, at landmænd sprøjter unødvendigt. Men hvis man står til at miste en stor del af sine afgrøder på grund af insektangreb, er det nødvendigt at begrænse omfanget af skaderne. Men der er stor vilje fra både landmand og f.eks. vores samarbejdspartner Bayer til at finde metoder, der begrænser brugen, sagde Mikkel Jensen.