Kaj Aage Højgaard, Bygholm Landbrugsskole, er ny formand for landbrugsskolerne.

Ny formand for landbrugsskolerne

Kaj Aage Højgaard er blevet valgt til formand for foreningen for Danske Landbrugsskoler

jf  26.09.12 | 13:45

På generalforsamling i foreningen for Danske Landbrugsskoler den 25. september 2012 blev forstander Kaj Aage Højgaard valgt til formand for foreningens bestyrelse.

Den hidtidige formand, forstander Peder Damgaard, Gråsten Landbrugsskole, ønskede sig afløst på posten, idet han pr. 1. november tiltræder en ny stilling uden for landbrugsskoleverdenen.

Kaj Aage Højgaard er forstander for Bygholm Landbrugsskole, der udbyder alle landbrugsuddannelsens dele fra grundforløbet til lederuddannelsens sidste trin, agrarøkonom, og han har dermed bred erfaring fra forskellige uddannelsesniveauer. Kaj Aage Højgaard har i en årrække været medlem af foreningens bestyrelse.

Til posten som næstformand genvalgtes forstander Kurt Østergaard, Grindsted Landbrugsskole.

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.