I foråret 2015 leverede Yding Smedie de to første kompostvendere fra den schweiziske producent.

Leif Jensen fra Yding Smedie fortæller, at det var to ens maskiner af typen TG301. Begge maskiner blev leveret til Norge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Køberne laver kompost af husdyrgødning, restaffald fra grønsagsproduktion og pakkerier. Begge landmænd er gået ind i kompostproduktion for at skabe en mere frugtbar jord ved at tilføre organisk materiale, fortæller Leif Jensen.

Modellen TG301 har en arbejdsbredde på 3 meter. Det er en bugseret model og selve vendevalsen er drevet af traktorens PTO. Der er påbygget udstyr, således der kan tilføres vand i samme arbejdsgang som komposten vendes rundt. Maskinen kan justeres hydraulisk både sidevers og i højden i forbindelse med arbejdet, så komposten hele tiden bliver angrebet optimalt af den kraftige valse. Denne model kompostvender har et trækkraft behov på 70-120 hestekræfter.

Gujer Innotec AG har mange års erfaring i produktion af kompostvendere. Der produceres flere forskellige modeltyper. Fra små maskiner, der kan monteres på minilæssere op til selvkørende anlæg.