Efter mere end to års intensive forhandlinger er der nu mest formalia tilbage, før den næste europæiske landbrugspolitik, der skal gælde for 2014 til 2020, er på plads.
Det blev klart i Bruxelles i dag, efter forhandlere fra både Kommission, Parlament og Ministerråd nikkede ja til det udkast, som har været under intens forhandling mellem parterne den sidste tid.
- Jeg er meget glad for aftalen, som giver den fælles landbrugspolitik en ny retning, sagde EU-landbrugskommissær Dacian Ciolos.
Fortsat skænderier
En række emner angående finansieringen af støtten, et loft over landbrugsstøtten og retten til at overføre midler mellem den direkte landbrugsstøtte og landdistriktsmidlerne er dog endt som gidsel i et tovtrækkeri mellem EU-parlamentarikere og ministre om unionens næste syvårsbudget, som afgøres andetsteds.
Men den irske formand for EU's landbrugsministerråd, Simon Coveney, gør klart, at han forventer en løsning snart.
- Folk vil ikke kunne forstå, hvis der ikke er nogen penge i EU-budgettet fra årsskiftet på grund af et skænderi mellem EU-institutionerne, sagde han.
Dyrt for Danmark
Den nye reform bliver dyr for Danmark, fordi den overfører en del af støtten fra dem, som i dag får mest, til de central- og østeuropæiske lande, der får mindst. Derudover betinges 30 procent af støtten af, at der leves op til en række grønne krav om afgrødediversificering, permanent græs og udlægning af jord til miljøfokusområder.
Fra Landbrug & Fødevarers side er der ikke den store begejstring at spore for reformen.
- Totalt set er der alt for mange fejl og mangler, siger formand Martin Merrild, der blandt andet kritiserer, at mange elementer i fremtiden bliver op til landene selv at bestemme. Blandt andet om de vil give koblet produktionsstøtte til en række sektorer eller om de vil gøre pengekassen til landmændene mindre eller større ved at overføre midler mellem den direkte støtte og landdistriktsstøtten. Det giver en ulighed i konkurrencegrundlaget.
- Der ser vi et sammenbrud i den fælles landbrugspolitik, siger Martin Merrild.
Han efterlyser nogle klare svar fra Christiansborg på, både om Danmark har tænkt sig at hente 15 procent fra den direkte støtte og lægge til landdistriktsmidlerne, og om man i vurderingen af de nye grønne krav vil belønne danske landmænd for den miljøindsats, de allerede har gjort.
- Vi skal have nogle holdninger på bordet fra de danske politikere, før vi ved, hvordan vi står, siger han.
Gjerskov: I bliver ikke snydt
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) har dog ikke til sinds at love landmændene alt for meget på nogen af de punkter.
- Vi må bare konstatere, at danske landmænd er nogle af dem, der får allermest i landbrugsstøtte overhovedet, så det indtryk de giver af at blive snydt, det kan jeg ikke genkende, siger ministeren og peger på, at landbruget i år får 7,4 milliarder kr., som så falder til 6,6 ved reformens udgang i 2020.
På de grønne tiltag er der taget højde for, at ting som randzoner og efterafgrøder kan tælle med mod det samlede mål. Men ministeren gør klart, at også danske landmænd skal levere miljø for pengene.
- Udgangspunktet må være, at man bliver godskrevet for nogle af de ting, man har gjort, men også, at man skal yde noget grønt for at få mere i støtte, siger hun og vil heller ikke afvise, at der kan blive tale om at overføre nogle af de direkte midler til flere miljøtiltag under landdistriksstøtten.
- Det er en mulighed, vi som regering vil kigge meget nøje på, fordi vi har en masse udfordringer, siger hun.
- Men det er ikke den her regering, der hiver gulvtæppet væk under det danske landbrug.
Reformen træder i kraft ved årskiftet, men på grund af den fremskredne tidsplan bliver 2014 på mange måder et overgangsår. Derfor vil alt, hvad der gælder direkte støtte, enkeltbetalingen og de grønne elementer først gælde fuldt ud fra 2015.
