Efter at have ligget i New Zealands baghjul de sidste ti år forsøger de australske mælkeproducenter og deres mejerier nu igen at komme i sadlen. Det voksende asiatiske marked med tyngde på Kina åbner op for nye muligheder, som mejerierne satser på med nye tiltag.
Sadlet om
Det var tørke, der for 15 år siden satte bremsen på australsk mælk. Ikke færre en 2.000 australske mælkeproducenter forsvandt, hovedparten fra staten Victoria, der repræsenter 25 procent af produktionen. De tilbageværende producenter har nu sadlet om med effektiv vandudnyttelse, køer i feedlot og fodring med fuldfoderblanding.
Sammenhængen mellem en effektiv mælkeproduktion og et attraktivt eksportmarked har givet positive vibrationer i mejeribranchen, der nu sætter ind med forskelligartede tiltag for at øge produktion og eksport.
På sporet
Wesly Hurrell, Rockwella Farm Holsteins, i den sydlige del af Sydaustralien, er en af dem, der både ser og også er i stand til at løfte udfordringerne. Alene gennemsnitsydelsen på 10.500 kg mælk i hans 400 køer store besætning, viser, at han er på sporet. Hans cirka 200 sydaustralske kollegaer halter efter med en gennemsnitsydelse på 6.600 kg.
Fodring
På Rockwella Farm ensileres græsset i september. Væksten starter allerede i marts - april, så det kan synes noget sent at vente med ensileringen til græsset er 30 centimeter højt. Forklaringen er, at det i "regntiden" er for vådt til at køre i markerne, så man må væbne sig med tålmodighed. Til gengæld går det lidt mere kvikt med næste slæt, der bliver høstet til hø i november. Resten af sæsonen, indtil ultimo april afgræsses eller der fodres i markfeedlot med fuldfoder.
For øjeblikket, ultimo juni, er køerne på græs og de tildeles i foderstald et fuldfoder, græsensilage, sammen med indkøbt lucernehø , kartofler og mask. I malkestalden tildeles de højtydende køer med mere end 30 kg. mælk en hjemmeblandet kraftfoderblanding med hvede, lupin og rapsmel.
Avlsdyr
En væsentlig omsætning i bedriften er salg af avlsdyr. Prisen på en sortbroget tyrekalv til opfedning er 30 AUS dollars, så kan den alternativt sælges til avl, giver det en pæn merindtægt. Der sælges årligt omkring 60 avlstyre. Udsætterkøerne (de sortbrogede) kan for øjeblikket (ultimo juni) afsættes til 3,85 AUS dollars pr. kg. slagtet vægt.
Tyrematerialet er 50 procent afprøvede tyre, den anden halvdel er tyre, udvalgt efter genetik. Wesly Hurrell lægger ikke overraskende vægt på anlæg for mælk med et højt indhold af protein, der er tyngden i mælkeafregningen. Også smørfedt er vigtigt.
- Mælkens indhold af smørfedt indicerer en velfungerende ko, hævder han. Og så skal de have gode ben. Alene turen til og fra malkestalden er op til fem kilometer om dagen, og det kræver sit benarbejde.
Samtlige køer i besætningen, klassificeres efter eksteriør og ydelse, og de matches til den ideelle tyr. Dette arbejde foretages af en konsulent fra avlsforeningen.
Topydelse
Og så er det brændende spørgsmål, hvordan får man 10.500 kg mælk ud af en ko i Syd Australien, når naboens køer kun yder 6.600 kg? Wesly Hurrell forklarer, at øvelsen starter fra dag et. Hans hustru Rita er fodermester i kalvestalden, og hun sikrer at alle kalve trives og så skal dyrene ellers holdes i kort snor indtil kælvning. Kvierne skal have kvalitetsfoder som en højtydende malkeko.
- Besætningen skal have førsteprioritet på samtlige områder, og derfor har vi kun en minimal maskinpark og overlader markarbejdet til maskinstationen, fortæller han.
For fem år siden var ydelsen 9.500 kilo. Målet er 11.000 i 2020. De aktuelle 10.500 kilo er med 3,35 procent protein og 3,4 procent fedt.
Mælkeprisen
Den aktuelle mælkepris er 46 cent, Wesly Hurrell beregner sin produktionsomkostning til 37. Det ser jo ikke så dårligt ud. Når 46 cent kan genere et tilfredsstillende resultat i Australien skyldes det blandt andet, at de faste omkostninger er relativt lave, idet investeringer i staldanlæg og miljøfaciliteter er begrænsede.
Ekstern kapital
For at løfte produktionen vil det andelsejede new zealandske mejeriselskab Fonterra gå aktivt ind med investeringer på enkeltfarme. Med kapital fra en række investeringsbanker satser selskabet på at øge markedsandelen til seks procent. Projektet starter op sidst på året og målgruppen er mælkeproducenter, der ønsker at skifte fra en konkurrent til Fonterra. Trods fremmedkapitalen vil den enkelte farmer fortsat have aktiemajoriteten.
Murray Goulburn Cooperative går en anden vej i bestræbelserne på ekspansion. For første gang siden etableringen for 65 år siden vil andelsselskabet nu hente ekstern kapital. Målet er 500 millioner AUS dollars, og i det prospekt, der i maj blev udsendt til de potentielle investorer, hedder det, at mælkeproducenterne vil bevare deres 100 procent indflydelse på selskabets strategiske og operationelle beslutninger.
Og det anføres, at den dominerende position i Australien giver selskabet et unikt afsæt for at få andel i det stigende asiatiske marked, og en deraf følgende bedre afregning til andelshaverne.
