Den nye Disc-Roller XL Contour fra HE-VA er blevet større end traditionelle diskharver ? den er blandt andet udstyret med Ø610 millimeter store diske, hvor mange traditionelle diskharver i dag er udstyret med mindre diske, oplyser HE-VA i en pressemeddelelse.

- De markant større diske betyder at diskene får en større gennemslagskraft i jorden og dermed bedre kan bearbejde jorden uden at sætte sig fast. Rotationseffekten er dermed optimeret, og de kan samtidig komme dybere ned i jorden og indarbejde plantematerialet mere effektivt ? især ved større mængder afgrøderester som i marker med majsstængler eller efterafgrøder, siger Heine Christiansen, der er teknisk direktør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover at diskenes størrelse er forøget, så er designet på diskene også ændret for at sikre et optimalt jordflow. Diskene er større, kraftigere og de er designet med større takker, hvilket giver et godt jordgreb og minimerer risikoen for, at de sætter sig fast under kørslen, oplyser HE-VA.

Selve Disc-Roller XL Contour'ens konstruktion er også ændret for at sikre et optimalt jordflow og passage af en stor mængde plantemateriale under kørslen.

- Det har været vigtigt for os at alle elementer i Disc-Roller XL Contour bidrager til at skabe et godt jordflow, så planteresterne indarbejdes effektivt i jorden. Vi har derfor designet den med mere frihøjde i rammekonstruktionen og større afstand mellem diskene, så jord og materiale dermed kan vendes rundt og fordeles uden problemer, fortæller Heine Christiansen.

Øget effektivitet

Den nye Disc-Roller XL Contour fra HE-VA bygger videre på det samme HE-VA DSD-system (Dybde Synkron Disc ? et aggressivt dybdereguleringssystem) som de eksisterende diskharver i virksomhedens produktsortiment. Systemet er kendetegnet ved, at diskene automatisk får en mere aggressiv vinkel, jo dybere de trænger ned i jorden ? og dette sker automatisk under kørslen.

At dette er automatisk sikrer en stor effektivitet i marken, da antallet af stop under kørslen dermed minimeres og især hvis man har varierende jordtyper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne nye Disc-Roller XL Contour fås i arbejdsbredder fra 2,50 - 7,50 meter og kan opleves på HE-VA's stand på Agromek i Hal X.