Ved gårsdagens generalforsamling i Karup Kartoffelmelfabrik blev den nye direktør, Vagn Nielsen, præsenteret for de 135 fremmødte avlere.

Vagn Nielsen, der er 52 år, bor i Nykøbing Mors og er uddannet mejeriingeniør. Han har tidligere været direktør for Dragsbæk Malteri i Thisted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var genvalg til formand Anders Dyrberg, sekretær Niels Barslund og Ole Madsen, mens Esben Sangild fra Bording blev nyvalgt til bestyrelsen.

Den øvrige bestyrelse består af næstformand Kristian M. Sørensen, David Straadt, og Kurt Ø. Jensen.