Lige nu er der stor fokus i medierne på kvælstofudledningen fra landmændenes marker, men ifølge virksomheden Sorbisense behøver det ikke at være så svært og kompliceret. Virksomheden har nemlig udviklet et system, der giver mulighed for kontinuerlig måling af vandkvaliteten i dræn og vandløb, så man nemt og præcist kan få information om den specifikke udledning fra et givent areal.

Velafprøvet og markedsklar teknologi

- Med en strategisk placering af SorbiCeller i risikoområder i dræn og vandløb vil det være muligt for landmændene at måle og dokumentere indholdet af nitrat og fosfor i vandet

- Carsten Frederiksen, kommerciel direktør Sorbisense

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sorbisense udvikler og producer udstyr, som kan påvise indholdet af næringsstoffer, som nitrat og fosfor samt blandt andet pesticider, flygtige organiske forbindelser og tungmetaller i vandige miljøer. Produkterne kan bruges til at overvåge vandet i dræn, grundvand, drikkevand, vandløb og søer samt industrispildevand. Selve måleenheden, der kaldes en SorbiCell, består af et lille plasticrør, der indeholder en kemisk måleteknologi, som afslører, hvor bestemte stoffer i vandet stammer fra.

- Et effektivt landbrug er et bæredygtigt landbrug. Det vil sige, at landmændene i den optimale situation kun gødsker i det omfang, der som minimum kan genfindes i form af et øget afkast fra afgrøderne, og samtidig kun i det omfang, at jorden også vil kunne dyrkes fremover. Med en strategisk placering af SorbiCeller i risikoområder i dræn og vandløb vil det være muligt for landmændene at måle og dokumentere indholdet af nitrat og fosfor i vandet og dermed få et overblik over den aktuelle situation og efterfølgende agere i forhold til det, fortæller kommerciel direktør Carsten Frederiksen fra Sorbisense.

Objektive, præcise data

Målemetoden fra Sorbisense giver dermed landmændene det rette værktøj til at kunne dokumentere at deres udledning er under kravene til nitrat i grundvandet, samtidig med at det fungerer som et kontrol- og optimeringsredskab i driften. Ved placering af en Sorbicell i et vandløb vil man nemt og enkelt kunne måle det gennemsnitlige indhold af nitrat og fosfor i vandet for op til én måned ad gangen. Dermed slippes der for stikprøve-metoden, hvor der ofte kan ses store udsving på indholdet af nitrat og fosfor i vandet.

- Vi er nået til et punkt, hvor det er nødvendigt med teknologiske beviser, så niveauet for anvendelse af kvælstof bliver baseret på de faktiske tal målt over tid og ikke fasttømrede statiske data. Og det kan vi hjælpe med via vores specifikke løsninger til landbruget, der kan sammensættes efter den enkeltes behov, fortæller Carsten Frederiksen fra Sorbisense.

Sorbisense har i flere år arbejdet med målinger fra netop drænudløb og i vandløb. Metoden er således tidligere anvendt af ca. 60 landmænd. De kemiske analyser af Sorbicells gennemføres hos Eurofins efter kendte og akkrediterede analysemetoder, der opfylder myndighedernes krav.