Bestyrelsen var samlet første gang mandag den 6.marts og udover konstituering af formand og næstformand var der flere konkrete opgaver på dagsordenen.

-Vi kan roligt konstatere, at bestyrelsen er trukket i arbejdstøjet fra dag ét. Vi har høje ambitioner for rådgivningen i det nye selskab, og vi vil levere konkurrencedygtig rådgivning, der kan ses på landmandens bundlinje. Det er en bunden opgave, som vi har stillet direktionen, siger Torben Hansen, der er formand for rådgivningsselskabet. Han bakkes op af næstformanden i rådgivningsbestyrelsen:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

-Det er et godt og stærkt hold, hvor der både er erfarne kræfter, der har været en del af fusionsprocessen, og nye kræfter, der kommer til med nye øjne. Men alle er erfarne bestyrelsesmedlemmer, og det er en kæmpe styrke, siger John Nielsen, der er næstformand i rådgivningsselskabet.

Både formand og næstformand understreger, at de stiller høje krav til både rådgivning og service i selskabet. Bestyrelsens to fokusområder er kundetilfredshed og økonomi;

-Vores rådgivning skal kunne ses på landmandens bundlinje og samtidig er det er klart mål for selskabet, at de rationaliseringsgevinster, der er ved at etablere selskabet skal hentes med det samme, siger Torben Hansen.