"Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016".
Det er den officielle titel på en bekendtgørelse, som de danske landmænd har ventet på med længsel, en bekendtgørelse på hele 57 sider i et sprog, som ganske almindelige mennesker ikke har en kinamands chance for at tygge sig igennem.
- Det betyder, at landmændene fra i morgen (red: fredag den 18. marts) igen kan gøde deres planter med det, de næsten har behov for. Den sidste tredjedel kommer efter sommerferien,
- Lars Hvidtfeldt, formand Landbrug og Fødevarer
Men i Landbrug & Fødevarer vækker bekendtgørelsen begejstring. Det er nemlig den gødningsbekendtgørelse, der gør det muligt for landbruget at anvende den nødvendige gødning i deres produktion:
- Det betyder, at landmændene fra i morgen (red: fredag den 18. marts) igen kan gøde deres planter med det, de næsten har behov for. Den sidste tredjedel kommer efter sommerferien, siger næstformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt til Maskinbladet.
17 års kamp
Det er 17 års kamp, der er endt med en sejr for fødevareerhvervet:
- Det er kronen på værket. Nu får vi et gødningsregime og regulering, som er mere tidssvarende og ikke er en væksthæmmer for vores erhverv. Det har skabt en masse unødvendig polemik, hvor man ikke helt fik proportionerne med, og derfor er vi de første til at beklage, at det kostede en minister "livet". Men det er værd at hæfte sig ved, at ideen og værktøjerne med den målrettede regulering er alle partier grundlæggende enige i, og det er heller ikke den, nogle forskere har udfordret. Det overordnede mål med landbrugspakken er et paradigmeskifte fra en input baseret regulering til en output baseret regulering, hvor man både kan tage hensyn til produktion og miljø samtidig, siger Landbrug & Fødevarers næstformand.
Stor praktisk betydning
Lars Hvidtfeldt er ikke i tvivl om, at den nye gødskningsbekendtgørelse får stor praktisk betydning:
- Vi kan gøde mere og dermed undgå, at planterne sulter. Dermed kan vi lave noget korn med bedre kvalitet, som foder med mere protein til vores dyr og dermed tjene lidt flere penge, siger Lars Hvidtfeldt.
Han erkender, at kommunikationen omkring den nye bekendtgørelse kunne være bedre, og at dem, der har vundet kommunikationen, er dem, som har båret mest ved til dels en konfliktoptrappende dagsorden og dels en bekymringsdagsorden:
- Det er meget trist, for det er en meget balanceret politisk aftale. Det er Danmarks Naturfredningsforening og nogle eksterne eksperter, som har fået debatten op på et plan, hvor den ikke hørte hjemme. Vi har mange andre udfordringer i dansk landbrug, men dette var et vigtigt skridt på vejen, slutter Lars Hvidtfeldt.
