Efter overtagelsen af Kongskilde Agriculture tidligere på året har New Holland påbegyndt den gradvise integrering af landbrugsredskaber i sit produktudbud, og på New Hollands stand på Agritechnica 2017 i Hannover i Tyskland fremvises et første udvalg.

- Vi leverer universalløsninger til landbruget for at øge vores kunders effektivitet og produktivitet: Landbrugsredskaber skal passe perfekt til det produkt, de skal anvendes sammen med ? og det er, hvad vi gør - kombinerer vores teknologiske præstationer med lige netop Kongskildes ekspertise, siger Carlo Lambro, New Holland Agriculture Brand President, og fortsætter:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Kongskilde er banebrydende på deres område, og det er en veletableret virksomhed, der har præcist den baggrund og knowhow, vi har brug for til at udvikle klassens bedste redskabssortiment. Denne nye globale platform vil skabe vækstmuligheder for begge mærker.

På Agritechnica bliver det blandt andet muligt at se den frontmonterede DiscCutter F 320P-slåmaskine og DiscCutter 320P-slåmaskinen, der monteres bagpå, med hydraulisk affjedring og stenudstødning er del af det første udvalg af græsredskaber. De bliver en del af den gule familie af høstmaskiner, hvor New Holland allerede tilbyder storballe- og rundballepressere samt finsnittere.

New Holland kommer også til at tilbyde produkter til jordbehandling og lancerer den seksfurede, kraftige, fuldt monterede PXV-plov med variabel bredde, non-stop-udløsersystem og hydraulisk dybdejustering af det store hjul samt RVM-fræseren med gearsidedrev, gearkasse med fire hastigheder samt C-blade. Disse redskaber til jordbehandling tilbydes i den blå traktorfarve.

De vil blive distribueret af New Hollands forhandlernetværk, hvor kunderne kan få maskinerne leveret fra foråret 2018, og mærket Kongskilde Agriculture vil fortsat tilbyde deres Kongskilde redskabssortiment gennem virksomhedens eget, dedikerede forhandlernetværk.