Det er nu muligt at indberette gødningsregnskab på landbrugsindberetning.dk. I løbet af de næste par dage bør du heller ikke blive overrasket, hvis der kommer en indkaldelse ind af brevsprækken. Det skriver Landbrugsstyrelsen i pressemeddelelse.

Man behøver dog ikke afvente den skriftlige indkaldelse med mindre man er førstegangsbruger af hjemmesiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fristen for aflevering af regnskab er den 1. april 2019.

Hvem skal indberette gødningsregnskab?

Alle virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal indberette gødningsregnskabet for de planperioder, virksomheden har været tilmeldt registeret. Dette gælder i henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og det gælder også, hvis du:

- Er ophørt med at drive landbrug efter den 1. august 2017

- Har bortforpagtet arealerne efter den 1. august 2017

- Ikke har brugt gødning.