Case IH og New Holland bliver i Norge importeret af A-K Maskiner, som er et datterselskab af Bertel O. Steen, som blandt andet importere Peugeot og Mercedes-Benz personbiler til Norge. Den store norske importør har netop afleveret et blodrødt regnskab fra 2015 med 44 millioner norske kroner i underskud.

Det skriver norske Traktor.no.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det norske medie skriver, at regnskabstallene fra 2013, 2014 og 2015 samlet set giver et underskud på 149 millioner norske kroner.

- Det startede i efteråret 2013, hvor varebeholdningen var for stor. Så kom der et knæk på valuta uden at vi kunne øge prisstigningen hos kunden. Dette resulterede i en kraftig forværring, siger finasdirektør Anders Haug hos Bertel O. Steen.