Den nordjyske maskinstationsejer Casper Christensen, har investeret i nyt entreprenør-grej. Det drejer sig om en Case CX250D gravemaskine. Maskinstationen er bedst kendt for specialisering i halmhåndtering, men går nu nye veje og udvider sine aktiviteter til entreprenørarbejde.

- Vi har oplevet, at flere af vore kunder efterspørger arbejde med en stor gravemaskine. Så nu kan vi servicere vores eksisterende kunder, men også gå nye veje. Vi har blandt andet fået en del opgaver indenfor nedbrydning, siger Casper Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen er blandt andet udstyret med NPK sortergrab. Derudover skal den køre med hammer og knuser. Casper Christensen har valgt at tegne serviceaftale på maskinen.

Case CX250D er en gravemaskine med tier 4 final motor teknologi, helt uden brug af partikel filter, alene med AdBlue opnås de strenge miljø krav, dette giver de lave ejertids omkostninger og et lavere brændstofforbrug.

Case Construction importeres af S.D. Kjærsgaard A/S, som sælger og servicerer i hele Danmark, via egne sælgere og et netværk af forhandlere.