Nordisk Logistik Partner håndterer brugte traktorer og maskiner hele vejen fra bedrift eller forhandler over salgsproces til udlevering til køber, uanset hvor i verden handlen måtte foregå.

I januar måned åbnede dørene for den nye afdeling, som både skal tilføre nye kompetencer og være tættere på Nordisk Logistikpartners kunder i det jyske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ser lokationen i Horsens samt Jakob og Torben på holdet som en styrkelse i Nordisk logistik partner.

- Kern Skovgaard Wandall, adm. direktør for Nordisk Logistikpartner

- Jeg ser lokationen i Horsens samt Jakob og Torben på holdet som en styrkelse i Nordisk logistik partner. Vi har indtil 2015 haft vores lokation i Tølløse hvorfra vi har håndteret og solgt materiel samlet fra hele landet. Vi har oplevet stigende aktivitet indenfor landbrugssegmentet i Jylland, hvilket betyder at vi med lokationen i Horsens har fået stærke kompetencer indenfor landbrugs- og entreprenørmateriel, og samtidig er vi repræsenteret mere lokalt, hvilket betyder en betydelig omkostningsreduktion for vores kunder på transport og en meget hurtigere responstid, siger Kern Skovgaard Wandall, adm. direktør for Nordisk Logistikpartner.

Erfarne folk ved roret

To erfarne salgsfolk står for Nordisk Logistik Partner Vest i Horsens, hvor der er åbnet opsamlingsplads for brugt materiel i tilknytning til Horsens Maskiner A/S. Jakob Nielsen har 10 års erfaring som salgskonsulent hos netop Horsens Maskiner, mens Torben Speedtsberg har en fortid som medejer af landbrugsmaskin-virksomheden Greentec.

- Maskinhandlernes største fjende er et stort brugtlager. De vil hellere koncentrere sig om deres primære mærker, og det smitter af på brugtpriserne. Nogle landmænd oplever, at der nærmest ikke er forskel på nyprisen og bytteprisen selv på nyere brugte maskiner, fordi maskinhandleren har en række omkostninger og i øvrigt har svært ved at afsætte materiellet, fordi danske landmænd typisk vil have nyt materiel, forklarer Torben Speedtsberg.

Med lokationen i Horsens, samt vores udvidelse i Nord med Aalborg afdeling og i Syd med Rødekro afdeling så er Nordisk Logistikpartner dækket godt ind i Danmark og kan servicere deres kunder lokalt i hele landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nordisk Logistik partner samarbejder med online-auktionen Retrade, som har specialiseret sig i at tiltrække internationale og Danske købere samt levere et sikkert betalingssystem og dokumentations system som sikrer både køber og sælger en sikker og professionel handel.

Nordisk logistik Partner har et målsætning om at etablere strategisk placerede afdelinger i Norden med salg og håndtering af brugt materiel for øje. Nordisk Logistikpartner har en afdeling i Sverige ved Jönköping og er ved at starte op i Norge ved Oslo.