I jagten på at reducere timeforbruget i markbruget og kunne drive jorden med en mindre indsats gik Niels Pagh Hansen i første omgang fra pløjning over til pløjefri dyrkning. Nu er han endt i Conservation Agriculture, hvor der sås efter No-Till konceptet med et minimum af jordbearbejdning og anden forstyrrelse af jorden.
Niels Pagh Hansen driver Vamdrupgaard med 260 hektar markbrug lige uden for Vamdrup, syd for Kolding, og at han netop endte med Conservation Agriculture, var egentligt ikke planen fra begyndelsen:
Selvom det er en gammel opbygning af såmaskinen, så har den både sektions-kontrol og Isobus-styring.
- Niels Pagh Hansen, Vamdrupgaard om sin John Deere No-Till såmaskine
- Men det er virkelig spændende at arbejde med Conservation Agriculture, det stiller krav til rettidighed, sædskifte og giver en rigtig god maskinøkonomi, fortæller Niels Pagh Hansen, om de første erfaringer med dyrkningskonceptet.
Han understreger, at han langt fra er en ekspert på området:
- Vi ved jo faktisk forbavsende lidt om, hvad der sker i de øverste jordlag på vores marker, men én ting er sikkert, og det er, at jorden aldrig har været skabt til, at en plov skal rode i den, så den her tankegang med at rode så lidt i jorden som muligt er noget, som tiltaler mig meget, fortæller han til Maskinbladet på en forårsdag i april, hvor vi er på besøg på Vamdrupgaard for at se på én af de centrale maskiner i hele markbruget: No-Till såmaskinen fra John Deere.
Enkelt såmaskine
Indtil sæson 2018 var de mest centrale maskiner i Vamdrupgaards markbrug en fire meter stubharve og en fire meter discsåmaskine. Men da sæson 2018 gik i gang foregik det med en ny seks meter John Deere No-Till såmaskine, som blev købt i bytte på både dybdeharven og discsåmaskinen.
- No-Till konceptet kræver fuldt fokus, og derfor valgte jeg at købe en helt ny såmaskine til formålet, fortæller Niels Pagh Hansen, som købte en John Deere 750A No-Till såmaskine.
Det vil sige, at den kun bearbejder jorden dér, hvor kornet skal sås.
- Jeg valgte en John Deere-såmaskine af flere årsager. For det første er det en maskine, som har mange år på bagen, selvom vi ikke ser mange John Deere-såmaskiner herhjemme. Der kører faktisk en del i Europa, og specielt i Frankrig, så reservedele er til at skaffe. Desuden kan jeg godt lide, at alle maskiner kommer fra samme forhandler. Så skal jeg kun ringe ét sted hen, hvis der opstår problemer med maskineriet, fortæller Niels Pagh Hansen, som i en længere årrække har kørt med John Deere-produkter, og derfor udelukkende nu handler med Semler Agro.
- Såmaskinen er meget enkel i sin opbygning, måske også for enkel på nogle områder, fortæller han og hentyder til eftermonteringen af gødningsudstyr, som John Deere-såmaskinen ikke leveres med.
- Jeg har fået monteret udstyr til flydende gødning på maskinen og har plads til 1.000 liter i en fronttank på traktoren. I såmaskinen er der plads til tre storsække, og det passer ret godt sammen, så jeg kan så 10 hektar på en tankfuld korn og gødning, fortæller Niels Pagh Hansen, som dog har bygget en overbygning til såmaskinen for at få plads til de ekstra kg korn.
At maskinen leveres fra samme producent som traktoren gør også, at styringen mellem såmaskine og traktor spiller godt sammen.
- Selvom det er en gammel opbygning af såmaskinen, så har den både sektions-kontrol og Isobus-styring.
Traktor til flere opgaver
Skiftet til No-Till såmaskinen fra John Deere har også betydet et markant mindre trækkraftbehov.
- Der skal jo ikke trækkes tilnærmelsesvis det samme med denne maskine, som kun arbejder i rækker. Jeg har købt en John Deere 6155R, som med 155 hestekræfter passer fint til den seks meter No-Till såmaskine.
- Det er en yderst handy traktor, som vejer under otte ton, og jeg tror på, at vægten og marktryk har meget at sige.
Derfor går Niels også op i, at der ikke er for meget luft i traktorens hjul, og gyllen fra bedriftens svin bringes derfor også ud med en selvkørende gylleudlægger, for at være så skånsom som muligt mod marken.
- At jeg med det nye koncept sparer dybdeharven i marken, betyder også, at jeg har sparet ekstra hjælp i marken. Det er kun i høst, at jeg skal have hjælp for at kører korn fra, ellers klarer jeg det hele selv - og faktisk også med samme traktor. Den nye 6155R bruges både til at så, sprøjte og køre gødning.
Vamdrupgaard råder dog også over en ældre John Deere 8410, som ikke bruges til så meget andet end kornkørsel.
Jeg har købt en gammel John Deere 420A tandharve, som er rar at have som back-up, selvom jeg helst ikke vil ud og køre med den. Men den har blot kostet mig 60.000 kroner, og skal der jævnes nogle spor eller lignende, så er den rigtig rar at have stående.
En femtedel brændstof
Hos Vamdrupgaard har man forud for overgangen til Conservation Agriculture arbejdet med reduceret jordbearbejdning i fem år.
- Reduceret jordbearbejdning er ikke billigere end pløjning pr. hektar, men det er billigere i arbejdsløn, da effektiviteten er højere end den traditionelle pløjning og såning, fortæller den sydjyske landmand, mens han går igennem en hvedemark, hvor han påpeger, at overgangen til Conservation Agriculture har reduceret dieselomkostningerne væsentligt:
- Den hvedemark, vi går i her, har kostet syv liter brændstof pr. hektar at etablere: Såningen har kostet seks liter pr. hektar og sprøjtningen har kostet en liter pr. hektar. Til sammenligning kostede det 37 liter pr. hektar, da vi kørte reduceret jordbearbejdning med harve og såmaskine. Her kostede det 15-17 liter at harve og 20 liter pr. hektar at så.
Det lyder umiddelbart som en voldsom reduktion, men dertil skal der også lægges en meromkostning til efterafgrøder.
- Det er jo et af hjørnestene i dyrkningskonceptet Conservation Agriculture, og så er der bare én ting som er helt sikkert: Conservation Agriculture vil ikke kunne fungere i en verden uden glyphsofat, og derfor bliver det virkelig spændende at se, om EU ender med at forbyde midlet, siger han.
Niels Pagh Hansen er ikke nervøs for, at Conservation Agriculture vil gå til grunde, hvis et forbud bliver indført.
- Så kommer der helt sikkert et andet middel, som vi kan bruge. Det er jeg ikke så nervøs for.
Et andet koncept
Den største udfordring ved at drive jorden efter Conservation Agriculture-principperne er ifølge Niels Pagh Hansen selve overgangen:
- Det er jo ikke bare udskiftning af en såmaskine eller lignende - det er et helt andet koncept og en helt anden tankegang, man skal indstille sig på ved overgangen til denne form for landbrug. Men det er virkelig spændende og meget udfordrende.
Hans bedste råd til andre, som gerne vil i gang med noget lignende, er at sørge for en god kondition af jorden inden.
- Jeg har beholdt halmen og nedmuldet den flere år før jeg gik i gang med Conservation Agriculture. Fokus på sædskiftet er også vigtigt. Det med at have hvede efter hvede kan man godt glemme, også giver de bare en rigtig god landmands glæde at se hvordan naturen arbejder for en.
