NitroNord, der producerer flydende gødning, har haft så godt gang i salget, at man nu opretter et tankanlæg på Sjælland.

- Vi er meget glade for den meget positive modtagelse NitroNord har fået i landbruget, udtaler Søren Blach, indehaver af NitroNord, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mængden vi har solgt overstiger klart vores forventning og vi mærker fortsat en stor efterspørgsel efter flydende gødning. Det var vores oprindelige plan at levere flydende gødning til landmænd i hele Danmark fra vores lager i Jylland. Nu har vi fået muligheden for også at leje et tankanlæg på Sjælland - det vil øge vores kapacitet betragteligt.

- Med to tankanlæg (et anlæg i Østdanmark og et anlæg i Vestdanmark) tilsikres at vi kan levere hurtigt og præcist til landmændene når forårssæsonen 2018 går i gang. Den forøgede kapacitet giver os ligeledes mulighed for at tage imod flere nye kunder til kommende sæson, fortæller Søren Blach.