Umiddelbart vil de fleste umiddelbart tro, at ovenstående er en trykfejl, og der skal stå nitratudvaskning giver iltsvind. Men den holdning, at stor nitratudvaskning øger risikoen for iltsvind senere på året, skal man efterhånden lede længe efter i fagkredse måske lige med undtagelse afinderkredsen omkring Svend Auken.
Der er naturligvis ingen biologer m.v. der åbent står frem for al folket og udbasunere: "Vi tog fejl!, Vandmiljøplan II bør laves om", men der er nogle få, som mere eller mindre kryptisk giver udtryk for, at nitratteorien (stor nitratudvaskning giver kraftigt iltsvind) er stendød. Nu hvor midtvejsrapporten om effekten af Vandmiljøplan II, er grundlag for Folketingets forhandling om justeringer, er det på tide, at vi gennem en folkelig debat får rettet Vandmiljøplanernes fejlagtige påstand.
Politikerne er gået så meget i selvsving, at de er holdt op med at interessere sig for virkeligheden. Derfor må vi vælgere hjælpe dem tilbage til realiteterne.
Det drejer sig om fosfor
Danmarks miljøforskning er samlet i Danmarks Miljøundersøgelser DMU under Miljø- og Energiministeriet. De udsender fra tid til anden nogle temarapporter om miljøproblemer, hvor man opsumerer den nyeste viden om emnet, skrevet i et sprog, som almindelige mennesker kan forstå.
Da jeg læste i de temarapporter, jeg har fået fingrene i, som indeholder relevant viden om emnerne iltsvind og nitratudvaskning, opdagede jeg hurtigt, at forskerne koncentrerer sig om at nedbringe fosforbelastningen i vort vandmiljø. De kommer pligtskyldig med oplysninger om nitratbelastningen, men der er konkrete oplysninger nok, til at en bonde (faglært landmand) kan se, at de ikke tillægger nitratudvaskningen den afgørende betydning for den ubalance i det danske vandmiljø, som giver formeget iltsvind.
Temarapporten "Næringsstoffer - arealanvendelse og naturgenopretning" erkender blankt, at nitrat ikke påvirker algevæksten i vore søer og vandløb, fordi der altid er så meget nitrat i søerne, at det er fosforen der begrænser algevæksten, og i bække og åer er det helt andre faktorer, som er afgørende for algevæksten. I fjordene forholder det sig lidt anderledes, her begrænser nitrat først algeproduktionen, i sommerperioden, hvor der ikke finder nogen nitratudvaskning sted fra landbrugsjorden.
Misvækst
Der er enighed om at kraftigt iltsvind begynder med massedødsfald blandt grønalger, under klimatiske forhold, som burde være ideelle for plantevækst, varmt vand og stor solindstråling. Derfor er det sandsynligt, at massedødsfaldet skyldes misvækst på grund af nitratmangel i vandmiljøet.
Argumentet styrkes af, at i samme periode forekommer der masseopblomstring af de giftige blågrønalger, som selv kan klare nitratforsyningen, ligesom kløver og ærter.
Ovenstående beviser kun, at nitrat ikke øger risikoen for iltsvind, som det ofte høres. Men fagfolk har ligefrem brugt nitrat (kalksalpeter) som middel til at fjerne fosfor, hovedskurken for iltsvind. Ifølge DMU"s temarapport "Danske søer og deres restaurering" har man gennem to somre med godt resultat tilsat kalksalpeter til Lyngsø ved Silkeborg. Det kan kun betyde, at nitrat ligefrem kan gavne vandmiljøet.
Jeg har diskuteret problemet omkring nitrat og iltsvind i nyhedsgruppen "dk.politik.miljoe" på Internettet, hvor der også deltager fagfolk fra forskningsverdenen. Selv om jeg ikke har fået direkte opbakning til min teori fra fagfolkene, har jeg fået at vide, at de ikke er uenige i mine argumenter. Det kan kun betyde, at de er enig, men ikke tør sige det direkte. Det siger en hel del om klimaet i Danmarks miljøsektor.
10 punkter
Forenklet kan argumentationen samles i følgende 10 punkter, som ingen seriøse biologer vil fornægte:
Et skud i foden
Miljømyndigheder og naturvenner skyder i sig selv i foden, ved deres virkelighedsfjerne holdning til iltsvind, for naturen accepterer ikke nitratteorien, som er forudsætningen for Vandmiljøplanerne.
Politikerne vil også vinde troværdighed, hvis de rettede den åbenbare fejltagelse, så alt i alt vil der kun være vindere, hvis fejlene i Vandmiljøplanerne bliver rettet.
