Niels Jørgen Pedersen er ikke tilfreds med, at fødevareministeren vil vente med ændringer af husdyrloven.

Niels Jørgen: Husdyrloven ender i en syltekrukke

Det er ikke godt nok, når Mette Gjerskov siger, at hun vil vente med ændringer af husdyrloven, til Landbrugskommissionens anbefalinger kommer, mener formanden for Landbrug & Fødevarer.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) har sat beslutningerne på pause på landbrugsområdet, indtil den kommende Natur- og Landbrugskommission er klar til at komme med sine anbefalinger.

Men det er ikke godt nok, mener Niels Jørgen Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer.

- Der skal ske noget nu. Både med hensyn til husdyrreguleringen og på økonomiområdet. Det kan ikke nytte noget, at det bliver puttet i en syltekrukke, hvor der kan gå helt op til halvandet år, inden kommissionen er klar med konklusionerne, siger han og uddyber:

- Vi har en finansieringsudfordring, hvor vi er nødt til at finde en ny løsning i stedet for YJ-lånet, som kan sætte gang i ejendomshandlen. Desuden er der nogle ting, der kan gøres mere smidigt i forhold til husdyrreguleringen. Der var tale om, at vi skulle reguleres på belastning i stedet for dyreenheder. Det er nogle af de ting, der skal ske nu, siger Niels Jørgen Pedersen.

Han nævner ikke afbureakratiseringen, fordi - som han siger - "det tager vi for givet, at de arbejder med hele tiden".


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke