Den store landbrugsbillede-foto-konkurrence fra Maskinbladet og Facebook-sitet ’Landbrugsbilleder’ er gået ind i den fjedre måned, og den anden vinder af 'Ugens billede' i april er fundet.

Denne gang er vinderen Rasmus Bie, som har taget et billede af en New Holland fra Hatting Maskinstation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktoren er en New Holland T7.210 med autostyring og Bredal SGS 1500 gødningsspreder med både automatisk dosering og kantspredning fra kabinen. Det gør sprederen i stand til eksempelvis at sprede kalk på juletræer, som er tilfældet på billedet, der er taget den 1. april cirka 12 kilometer fra Horsens.

Rasmus' billede går nu videre i konkurrencen om at vinde ’Månendens billede’, hvor der er en flot primære til fotografen.

Alle vindere af ’Månedens billede’ går videre i konkurrencen om ’Årets billede’, hvor du igen stemmer din favorit videre. Vinderen offentliggøres på Agromek 2014 i november måned i Herning. Her ligger den helt store gevinst og venter på vinder-fotografen.

Du kan være med

Opload allerede i dag dit bud på vinderbilledet i konkurrencen på Facebook-sitet "Landbrugsbilleder", som du kan besøge ved at klikke her.

Blandt alle opload på ’Landbrugsbilleder’ udvælges ’Ugens billede’ og hvis det er dit, så går du videre i konkurrencen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Maskinbladets facebooksite er der også billeder af landbrugets hverdag, hvis du ikke har været inde og trykke "Syntes godt om" - så gør det allerede i dag. Klik her for at besøge os på Facebook.