Aluminiumsskæreborde giver mindre jordkomprimering og mindre maskinbelastning. Fabriksfoto.

New Holland vinder maskinpris

New Holland vinder "Maschine des Jahres 2012" i kategorien for mejetærskere

En gruppe journalister fra Europas førende maskintidsskrifter,deriblandt Maskinbladet, har tildelt New Hollands CR-serie prisen "Maschine des Jahres 2012".

Prisen går til de modeller på markedet, hvor en række teknologiske innovationer giver øjeblikkelige praktiske fordele for landmændene.

Juryen var især imponeret af Tier 4A-motorerne, den superlette skærebordsteknologi og SmartTrax-systemet med bælter af gummi.

ECOBlue Selektiv Katalytisk Reduktion (SCR-systemet) er udviklet i samarbejde med FPT Industrial og anvendes for at overholde Tier 4A emissionsstandarderne.

SCR-systemet giver betydelige fordele når det kommer til effekt. Den nye CR-serie giver en maksimal arbejdseffekt mellem 449-571 hestekræfter, hvilket betyder, at føreren har tilstrækkelig med effekt til at kunne klare selv de mest krævende arbejdsforhold og afgrøder.

Seriens topmodeller CR9080 og CR9090 er udstyret med Cursor 13 motorer, CR8080 og CR9070 har en 9.8 liter Cursor 10 motor, og CR8070 er udstyret med 8.7 liter Common Rail Cursor 9 motoren.

Stadig større skæreborde

For at forbedre høstproduktiviteten og imødekomme kravet om stadig større skæreborde, så antallet af gennemkørsler på marken minimeres, kan der fra 2013 leveres 12 og 14 meter aluminium Varifeed skæreborde til hele CR-serien.

Det lette skærebord reducerer jordkomprimering og øger udbyttet, og det mindsker slitagen på mejetærskeren, hvorved driftssikkerheden bliver endnu bedre.

Reducerer marktrykket

New Holland har selv udviklet det helt nye SmartTrax-system for at sikre, at det passer perfekt til CR-mejetærskerne. Trekant-konstruktionen er udviklet til at reducere markrykket med helt op til 57 procent, når man sammenligner med maskiner på hjul.

SmartTrax har positivt slæbedrev, som sikrer, at der overføres maksimal trækkraft til underlaget. De separate driv- og spændehjul giver en mere enkel konstruktion med forbedret mekanisk effektivitet, højere pålidelighed og mindre effekttab.

Bæltet med automatisk konstant stramning er hele tiden strammet optimalt, og derved opnår man maksimal traktion.

 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke