New Hollands nye CR Revelation-mejetærskerserie bringer automatisering op på et nyt plan med IntelliSense-systemet og lancerer en lang række forbedringer.

Det skriver New Holland i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lars Skjoldager Sørensen, Head of Harvesting Product Line, forklarer:

- CR Revelation-mejetærskeren sætter endnu engang branchens standard: Indehaveren af verdensrekorden og verdens mest produktive og højtydende mejetærsker har bragt effektivitet op på et helt nyt plan og dermed reduceret høstudgifterne betydeligt på grund af mindre spild og klassens bedste kernekvalitet. Det har givet automatiseringen et kraftigt skub fremad, så mejetærskeren nu overtager førerens beslutningstagning og dermed optimerer kapacitet, kernekvalitet og førerkomfort, siger han.

Det automatiske IntelliSense-system øger gennemløbet, reducerer spildet og andelen af knækkede kerner

CR Revelation-mejetærskerne er forsynet med New Hollands proaktive og automatiske indstillingssystem, IntelliSense, der skal løse en mejetærskerførers store udfordring med at fastholde et konstant maksimalt gennemløb, samtidig med at spild og andelen af knækkede kerne holdes på et minimum. Denne banebrydende funktion er den første i branchen, og den vandt sølvmedalje ved Agritechnica Innovation Award 2017. Funktionen giver kunden betydelige fordele med hensyn til produktivitet: øget dagligt udbytte, reduceret kornspild og forbedret kernekvalitet. Den giver også føreren vigtige fordele: færre beslutninger, øget komfort og selvtillid, reduceret træthed og en enklere brugerflade.

Fire strategier

Med IntelliSense kan føreren vælge mellem fire strategier: Begrænset spild, Bedste kernekvalitet, Maksimal kapacitet eller Fast gennemløb. De patenterede soldkassetryksensorer giver meget præcise målinger af belastningen, og ud fra disse data tilpasser mejetærskeren proaktivt hele tiden Twin Rotor-hastigheden og rotorlinealernes vinkel, blæserens hastighed og åbningen af forsold samt over- og undersold, så det ønskede resultat automatisk opnås. Den automatiske justering af rotorlinealerne forbedrer rotorens effekt uden at påvirke tærske- og udskillelsesindstillingerne, hvilket giver større brændstofbesparelser og øget præstation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afpasser fremkørselshastighed

IntelliCruise-indføringssystem på CR Revelation, der automatisk afpasser maskinens fremkørselshastighed efter afgrødemængden. Systemet har nu automatiserede kørehastighedsfunktioner og tilbyder et valg mellem 3 høststrategier, så føreren har mulighed for at opnå det ønskede resultat: Den nye strategi 'Maksimal kapacitet' øger mejetærskerens kørehastighed for at opnå maksimal motorbelastning eller maksimal kørehastighed. Strategien 'Fast gennemløb' varierer kørehastigheden for at fastholde et forudindstillet afgrødeflow, så produktiviteten forbliver konstant i varierende udbytter. Strategien 'Begrænset spild' varierer kørehastigheden for at bevare en indstillet afgrødestrøm, men hvis spildet overstiger 50 % i displayet, reduceres gennemløbet for at begrænse spildet. IntelliCruise-systemets indstilles med 3 parameter: Maksimal motorbelastning, Maksimal kørehastighed og Indføringsfølsomhed, der giver føreren mulighed for at definere hvordan systemet skal reagere.

Ny model

New Holland udvider sin CR Revelation-serie med en ny basismodel, CR7.80, der drives af en ny Cursor 9 Common Rail-motor med en nominel effekt på 275 kW (374 hk) og maksimal effekt på 305 kW (415 hk). Den nye model er forsynet med OptiClean? soldkassen. Med en brændstoftank på 750 liter, en korntank på 9.500 liter og en høj tømmehastighed på 126 liter/sek. er den yderst effektiv.

Den nye CR7.80 og den næste model i serien, CR7.90, er de første, der opfylder Stage V-emissionsstandarderne, hvilket giver en yderligere reduktion af partikelindholdet på 40 procent sammenlignet med den tidligere Stage IV-bestemmelse. De opfylder de nye emissionsgrænser med Cursor 9-motoren og den nye HI-eSCR2-teknologi udviklet af FPT Industrial.

Dette innovative efterbehandlingssystem er en vedligeholdelsesfri, patenteret løsning, der reducerer driftsomkostningerne. Cursor 9 er en enkelt konstruktion, der er EGR-fri, hvilket giver ekstrem produktivitet og driftssikkerhed.

Med den nye Stage V-opfyldelse drager CR7.90 fordel af en øgning på 11 hk af den maksimale effekt til i alt 338 kW (460 hk).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt køredrev

Den nye CR Revelation er forsynet med en gearkasse med to hastigheder, integrerede vådbremser, en større hydrostatisk pumpe samt elektrohydraulisk differentialspærreaktivering. Gearkassen har to hastighedsområder  et til markarbejde, fra 0 til 17 km/t, og et til kørsel på vej fra nul til maks. hastighed, der indstilles fra fabrikken i overensstemmelse med lokal lovgivning i det enkelte marked. Tophastigheden nås ved reducerede omdr./min., hvilket giver et lavere brændstofforbrug.

Det nye køredrev med to hastigheder øger trækkraften, forbedrer klatrerevnen og giver hurtigere reaktion på grund af det større hydrostatiske drev. Det er ikke længere nødvendigt at standse for at skifte gear i marken eller på vejen, hvilket øger effektiviteten.

Vådbremser og servoventil forbedrer bremsestyringen og forbedrer maskinens sikkerhedsfunktioner, der også omfatter den nye dobbeltvirkende parkeringsbremse. Vådbremserne sikrer endvidere, at bremseeffekten fastholdes i hele levetiden, uden at det er nødvendigt at udskifte bremseklodser eller vedligeholde kalibre, og det reducerer driftsomkostningerne. De er integreret og helt forseglede mod støv og snavs, hvilket eliminerer risikoen for forurening.

Som standardudstyr i Danmark fås en helt ny fjernstyret, elektrohydraulisk differentialspærre. Den betjenes let med en fodkontakt i kabinen. Differentialespærren forbliver aktiveret under hydraulisk tryk, og affasede tænder på spærrens klokobling sikrer, at den deaktiveres aktivt, når differentialespærren frakobles i kabinen.