Den nye app - Grain loss caluculator - er tilgængelig på dansk til både iOS og Android, skriver New Holland i en pressemeddelelse. Den kan hjælpe kunder til under høsten at finde ud af, hvor stort kornspildet er - og dernæst hjælpe kunderne med at justere mejetærskeren optimalt. Der er blot 3 trin der skal følges:

1. Indtastning af mejetærskerens mærke samt skærebordsbredde og soldkassebredde

Artiklen fortsætter efter annoncen

2. Indtastning af afgrødetype, der høstes: Vælg mellem mere end 30 afgrødetyper og indtast det tilsvarende udbytte

3. Indtastning af antallet af kerner på jorden i et begrænset område

Når man vil kontrollere sit kernespild er det vigtigt, at man slukker sin avnespreder, og for at få den mest præcise måling bør halmen lægges på skår, før man tæller kerner på jorden. Husk også at tælle beskadigede og knuste kerner med.

Når målingen er udført korrekt og værdierne er indtastet beregner appen straks det aktuelle kernespild. Resultatet vises i procent og i kg. pr. hektar.

Grain loss calculator er udviklet af New Holland men kan bruges til alle mejetærskermærker og -modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at få tips til optimeringer af New Holland mejetærskerne kan man efterfølgende bruge Harvest Excellence appen, oplyser New Holland i pressemeddelelsen.

Som en ekstra hjælp tilbyder New Holland også appen Harvest Excellence, som blev lanceret i 2018. Med Harvest Excellence appen kan brugere af New Holland mejetærskere få hjælp til at optimere effektiviteten og ydelsen på deres New Holland mejetærsker - afhængig af de forhold, der køres i.