Maskinbladet, Sima.

På Sima-messen i Paris fremviser New Holland en førerløs New Holland T7.315 Heavy Duty. Traktoren kan ved hjælp af en række sensorer kører helt selv, ved hjælp af en fjernstyring fra eksempelvis bedriftens kontor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

,

- Vi kalder teknologien for NH Drive, fortæller Nicolas Morel, produktchef for New Holland traktorer i Frankrig, som også fremhæver muligheden for at overtage styringen manuelt.

- Da vi stadig har en fysisk kabine på traktoren, giver det os altid mulighed for at gå ind og overtage styringen af traktoren manuelt. Det kan være en fordel, da traktoren dermed kan bruges til forskellige opgaver. Eksempelvis vil man måske i høst lade traktoren arbejde med en discharve sammen med mejetærskeren, og piloten på mejetærskeren kan dermed også kan kontrollere traktoren.

- Måske vil man senere på efteråret bruge traktoren til transportopgaver, og dermed har man mulighed for at betjene den manuelt. Det mener vi giver en lang række flere muligheder, end en traktor, som kun kan betjenes som robot.