Folkestemningen styrer lovgiverne. Det bliver sagt officielt af vores fødevareminister. Hertil kommer, at det dyreetiske råd og det veterinære sundhedsråd rådgiver lovgiverne.

Problemet er, at kun er cirka 2 procent af befolkningen, der har praktisk erfaring med landbruget, og de to nævnte råd og nævn, hovedsageligt består af teoretikere, uden praktisk indsigt i landbrugsdyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rådets anbefalinger er ud fra flertalsindstillinger, som betyder, at mindretallet med indsigt i landbrugsdyr bliver underkendt.

Ovennævnte er en farlig cocktail for vi dyreholdere, som er underlagt befolkningen og rådenes følelser, meninger og anbefalinger til lovgiverne.

Lovgivningen bærer præg af at følelser går forud for fakta og af, at en masse meninger af ukyndige afspejles i lovgivningen. Det medfører en masse urimeligheder, der forstærkes af kontrolmyndighedernes næsten uindskrænkede magt til at vurdere forholdene hos vi dyreholdere .

Desværre mangler mange af kontrollanterne og embedsdyrlægerne praktisk erfaring i dyrehold.

Konklusionen må være, at både lovgivning og kontrol hviler på et meget teoretisk grundlag, hvor tvivlsomme afgørelser overtrumfer faktabaserede afgørelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste kontrol kampagne viste hos kvægbrugere cirka 30 procent fejl og cirka 40 procent hos svin. Det vil være dejligt at se, hvad resultat praktiserende dyrlæger kom frem til ved tilsvarende kontrol.

Nuværende kampagne rettet mod udegående dyr, vil formentlig vise store overtrædelser af lovgivningen. Sidstnævnte grundet en lovgivning udformet efter ukyndiges folks følelser, og ikke efter det robuste kødkvæg og hestes naturlige behov.

Med 36 års erfaring med udegående dyr, kan jeg dokumentere, at lovpligtige læskure fravælges, hvis dyrene har adgang til skovområder med tørt leje.

Sidstnævnte betyder også betydelig bedre sundhedstilstand hos dyrene, idet smittepres er betydelig lavere i skov end skur.