Seges har i samarbejde med Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen arbejdet på at udpege de største udfordringer, som landmanden møder i sit arbejde med at udføre naturpleje - og ikke mindst at pege på løsninger.

Resultatet af arbejdet foreligger nu i et katalog, som er lige til at gå til for politikere og andre beslutningstagere. Kataloget gennemgår 20 fokusområder, der er identificeret som særlige udfordringer i forbindelse med at gøre naturpleje attraktivt for landmanden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg er virkelig glad for, at vi efter lang tids intenst arbejde nu står med nogle klare løsningsforslag, som kan hjælpe både landmanden og dermed naturen, fortæller landskonsulent Heidi Holbeck fra Seges.

- Ligeså glædeligt er det, at implementeringen af flere af vores forslag faktisk har overhalet offentliggørelsen af kataloget. Nogle af de beskrevne barrierer er således allerede udmøntet i konkrete ændringer i reglerne, lyder det fra landskonsulenten. Det drejer sig blandt andet om ændringer af reglerne for de tilskudsordninger, som gør det økonomisk muligt for landmanden at udføre naturplejen.

Hun peger blandt andet på følgende:

- Væsentligt mere lempelige sanktionsregler for de tilskud, som landmanden kan få til at pleje græs- og naturarealer. Fremover mister man ikke automatisk hele tilskuddet og tidligere udbetalt tilskud, hvis der er tale om en mindre overtrædelse. Der vil i stedet ske en procentvis nedsættelse af tilskuddet, vurderet ud fra om arealerne er forsøgt plejet.

- Fra 2015 er der ikke længere krydsoverensstemmelse (KO) på slåning af græsarealer. Dermed har man fjernet landmandens frygt for at en overtrædelse af slåningskravet på naturarealer, vil påvirke bedriftens øvrige støtte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der kan søges grundbetaling til flere arealer, da negativlisten for hvilke plantearter, der må være på arealerne, er udgået. I stedet skal et aktivitetskrav opfyldes.

- Tilskuddet til naturarealer uden grundbetaling er fra 2015 hævet.

- Det er fremover lettere at komme ud af de 5-årige tilsagn ved salg og bortforpagtning.

- I et samarbejde mellem NaturErhvervstyrelsen og SEGES gennemføres en efteruddannelsesindsats i løbet af 2015, hvor såvel landmænd som rådgivere tilbydes gratis kurser om regler og muligheder i naturplejen. Kursusdagene vil snarest blive offentliggjort på http://akademiet.seges.dk/

Der vil nu blive arbejdet videre med at udmønte løsningsforslagene i kataloget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Find kataloget HER