Illustration fra Naturstyrelsens hjemmeside.

Naturplaner til 1,8 milliarder kroner

Både stat, kommuner, landmænd og skovejere skal hjælpe til med naturplejen. Regeringen har budgetteret indsatsen til 1,8 milliarder kroner

(opdateret 7.12.11 kl.14.44)

Miljøminister Ida Auken (SF) har i dag offentliggjort naturplanerne til en pris på 1,8 milliarder kroner. Planenerne skal stoppe tilbagegangen i den vigtigste danske natur. Det oplyser Miljøministeriet.

Miljøministerens naturplaner er et skridt i den rigtige retning, lyder vurderingen fra Landbrug & Fødevarer. Men skal planerne lykkes til fulde, skal landmændene inddrages i den videre proces.

- Det er afgørende for os landmænd, at vi får betaling for de ydelser, vi leverer. Miljøministeren må sikre attraktive ordninger til afgræsning, ligesom en engangserstatning i forbindelse med lavbundsarealer er det eneste, der rykker noget, siger Niels Jørgen Pedersen, formand i Landbrug & Fødevarer.

Formanden understreger, at man skal finder de helt rette virkemidler til hvert enkelt område. Det skal ske ved en grundig drøftelse mellem kommune, myndigheder og landmand. Og selve administrationen skal være enkel, gennemskuelig for landmanden og let at eksekvere.

- Enkelte landmænd, der ikke har ressourcer, tid eller lyst til at være naturforvalter, skal have mulighed for en gang for alle at blive købt ud af kommunen. Enten kan kommune eller stat overtage jorden ved udbetaling af en engangserstatning, som kan bruges til køb af erstatningsjord. Eller også kan der tinglyses en begrænsning af råderetten på jorden, hvilket udløser erstatning til landmanden, siger Niels Jørgen Pedersen.

Nervøse kommuner

Kommunerne frygter dog, at årtiers indsats for naturpleje og friluftsliv tabes på gulvet, fordi pengene skal tages fra den nuværende naturindsats.

-I kommunerne er vi begejstrede for, at naturplanerne nu endelig kommer. Men hvis finansieringen af dem ikke ændres, vil årtiers indsats for friluftsliv og naturpleje stoppe, og det vil være et selvmål af dimensioner. Det siger Martin Damm, formand for KL´s Teknik- og Miljøudvalg til dr.dk.

Ornitologerne støtter kommunerne i deres betænkeligheder ved naturplanerne, idet den store plan for Danmarks vigtigste naturområder nu skal løftes af økonomisk trængte kommuner.

- Man kan roligt være nervøs for, om de magter den opgave, mener Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

-Desværre er målsætningerne for arter og naturtyper i flere tilfælde ikke særlig konkrete, og planerne risikerer at tabe flyvehøjde eller ligefrem mavelande, hvis ikke kommunerne prioriterer opgaven tilstrækkelig højt, advarer Egon Østergaard ifølge dr.dk.

DN: Historisk løft

Fra Danmarks Naturfredningsforening lyder vurderingen, at en betydelig del af Danmarks fineste natur nu har mulighed for et historisk løft, fordi den nu omfattes af konkrete planer og mål.

- Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, og når planerne er omsat til handling, vil det betyde bedre natur, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening til dr.dk.

Se planerne for Natura 2000:

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Natura_2000_planer/Se_Planerne/

 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
carsten
9. dec 2011 kl. 04:32

 Tja har fulgt med i den udvidelse af motorvejen over Fyn. Der er ihvertfald ikke taget nogen hensyn til naturen da den blev anlagt. Åer og grøfter bliver rørlagt, levende hegn og skel bliver revet op og doset ud for at gøre vejene store, brede og ved afkørsler og til kørsler bliver der også taget godt fat. Ove kan også vælge at køre en tur mellem Vejle og Herning hvor der bygges vej for tiden. Alternativt indvaldsvejene til Kbh enten sydfra eller nordfra. Omkring Roskilde ligeså. I min optik så er det enorme arealer som bliver fjernet.

I det lidt mindre perspektiv så blev der bygget et nyt tankstationsanlæg i Slagelse efter at broen blev bygget. Marken anlægget blev anlagt på indeholde et meget fint frøhul nede ved den gamle jernbane mellem Slagelse og Næstved. Dette frøhul er nu fyldt op og der er nu holdeplads til lastbiler. Hvordan vil du lige give landbruget skylden for dette?

På Amager skydes der fugle, eller der reguleres duer fordi det generer flytrafikken. Mens landbruget har utrolig svært ved at få lov til regulering for at beskytte markafgrøderne så skal charterturisterne have alle muligheder for at komme i luften og brænde noget ikke afgiftbelagt brændstof af. 

De containerskibe som hver uge kommer til Europa med forbrugsvarer fra Asien, de sejler også på ikke afgiftbelagt olie som også forurener utrolig meget. Er det strengt nødvendigt at fylde butikker som kop og kande, jysk, ikea, ilva, bilka, silvan osv op med billigt dingeldangel "bling bling" bare for at tilfredsstille pussenusse genet hos den kvindelige halvdel af befolkningen.

m pedersen
8. dec 2011 kl. 21:34

Hvad er det for noget lort at skrive at landbruget ødelægger og fjerner natur,Ove prøv at finde ud af hvor mange ha landbrugsjord der bliver taget ud af drift hver år som bliver brugt til veje og bebyggelse,så kan du begynde at snakke om ødelagt natur og det påvirker klimaet negativt,men det er jo ikke landbruget som gør det så det er tys tys.

Erik Deltid
8. dec 2011 kl. 18:02

Hvis de er nogen, som påvirker naturen negativt, så er det da i meget høj grad byboere. Når rensningsanlæg mv. kun virker ved småbyger ellers almindeligt dansk tørvejr, så kan jeg da også regne ud, at regnskyl og tordenbyger meget effektivt ødelægger den smule, som rensningsanlægget ellers har gavnet i den mellemliggende tid.

Spørgsmålet er, om man så ikke egentlig havde været bedst tjent med en direkte konstant udledning, som naturen SÅ kunne have vænnet sig til?

Der er da slet ingen tvivl om, at den negative påvirkning af vores vandmiljø i og omkring Danmark i meget høj grad stammer var fosfater mv., som for en stor dels vedkommende kommer fra byer mv. Ydermere bliver vi også ekstremt hårdt påvirket af afledning fra diverse østbloklande rundt om Østersøen.

Og naturen inde på land? Tja-eh, det er vel lidt ligesom vejret for de aller-fleste: alle har en mening, men ingen gider rigtig gøre noget ved det.......

Niels.
8. dec 2011 kl. 14:09

 Ove Jensen, synes du det går godt med dansk økonomi, hvad tror du der sker når endnu flere virksomheder flytter til udlandet, både med arbejdspladser og viden, hvad mener du vi skal leve af i fremtiden, og hvor får du din indkomst fra ? Svar udbedes.

Poul
8. dec 2011 kl. 13:55

Naturparker skal betales af det offentlige - os allesammen.

Hvor meget mener Ove Jensen vindmølleejere skal bidrage med for at have ødelagt naturen ?

Ove Jensen
8. dec 2011 kl. 13:26

Den var god Er - det er selvfølgelig kun dem som påvirker naturen negativ som skal betale - alle dansker er forøvrigt med til at betale for reetableringen af naturen.

Er
8. dec 2011 kl. 12:50

Tillykke Ove Jensen

For at citere dig selv Ove Jensen

Dert mest rimelige var så at regningen sendes direkte til dem som har mindst natur på deres ejendom - så vil det ikke gå ud over alle.

En regning til alle byboer der lever i en ejerlejlighed.

Tak for din gode ide. vær at overveje.

Det skal nok rimelig succes, for de rimelige fattige. 

Og for folk der har hele deres ejendom i en skotøjs æske.

 

Ove Jensen
8. dec 2011 kl. 08:39

Bare lige for at rette op på nogle misforståelser - det er jo for at beskytte naturen og rette op på nogle af skade naturen er blevet påført af de bedrifte som ikke har passet på naturen - så havde erhvervet passet bedre på omgivelserne kunne pengene være brugt på andre gode ting. Dert mest rimelige var så at regningen sendes direkte til dem som har mindst natur på deres ejendom - så vil det ikke gå ud over alle.

Niels.
8. dec 2011 kl. 01:42

Glemte: Og en økonom betegnede meldingen fra de store virksomheder som alarmerende.

Niels.
8. dec 2011 kl. 01:36

Og om 10 år kan de rulle alle deres vand og naturplaner tilbage, da et effektivt landbrug til den tid åbenbart er DKs eneste store indtægtskilde, for hør lige her: Læste, at 9 ud af 10 ledere af landets største virksomheder siger, at de hovedsagelig vil vækste i udlandet i fremtiden, og at viden følger med til udlandet. De siger, at innovationen skal være hvor arbejdspladserne er. Så viden kommer vi vist ikke til at leve af, og når Nordsøolien er brugt, er jorden det eneste råstof vi har tilbage.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke