Som det eneste medlemsland stemte Danmark i går imod den landbrugspakke, som giver medlemslandene lov til at yde midlertidig støtte til de kriseramte mælkeproducenter. Det skete på et møde i Bruxelles. Dermed er der åbnet op for, at medlemslandene kan give hver enkelt producent op til 15.000 euro svarende til 112.000 kr. hvert år de næste tre år. En ordning, som Danmarks miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen tidligere på måneden meddelte, at Danmark ikke vil benytte sig af.
Formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Peder Philipp er tilfreds med, at ministeren stemte nej til ordningen. Men her hører tilfredsheden også op.
Hvis danske mælkeproducenter skal klare sig i konkurrencen, skal vi have lige vilkår, med vores øvrige kolleger i EU,
Peder Phillip, formand for L&F Kvæg
- At Danmark som eneste medlemsland stemte imod fjerner jo ikke det faktum, at støtteordningen er vedtaget. Hvis danske mælkeproducenter skal klare sig i konkurrencen, skal vi have lige vilkår, med vores øvrige kolleger i EU, lyder det fra Peder Philipp. Han mener derfor, at danske mælkeproducenter nødvendigvis også må have adgang til national støtte - alternativt at man letter rammebetingelserne.
- Der er to spor i det her, og hvis politikerne ikke vil yde national støtte, må man i stedet forbedre vores konkurrenceevne ved at lette jordskatterne, pesticidregler, PSO-afgiften osv., forklarer han.
- Et beløb på 15.000 euro er jo nok til at en lille fransk producent kan overleve, og så får vi ikke den nødvendige fortrængning fra markedet, lyder det fra formanden.
Ud over mulighed for national støtte åbner ordningen også mulighed for, at det politiske system kan lave særlige aftaler med landmænd og detailhandelen. For eksempel aftaler om at hæve priserne på udvalgte fødevarer og samtidigt opfordre forbrugerne til at købe nationalt producerede fødevarer.
- Det giver fortrin til lande med et stort hjemmemarked som fx Frankrig, og det der netop det vi ser ske i øjeblikket, lyder det fra Peder Philipp.
