Et ældre og kendt udsagn siger: Den enes død, den andens brød. Det glæder også i relation til fallerede virksomheder og kuratorudpegningen. Problemstillingen har været periferisk behandlet i tidligere artikler i denne klumme, men beskrives særskilt i denne artikel, da jeg på det seneste har modtaget flere forespørgsler både fra nødlidende landmænd og økonomikonsulenter om reglerne for valg/udpegning af kurator.
Skyldners advokat
Der kan ikke siges noget endegyldigt om, hvorvidt skyldnerens advokat kan udpeges eller vælges som kurator. Der må foretages en konkret vurdering. Såfremt skyldnerens advokat har udført sædvanlige eller ordinære advokatopgaver i forbindelse med virksomhedens sædvanlige drift, vil et sådant hverv ikke i sig selv diskvalificere skyldnerens advokat som kurator. Har skyldnerens advokat derimod op til det økonomiske sammenbrud været involveret i transaktioner - overførsel af aktiver fra skyldneren til nærstående, eventuelt uden gennemførelse af vurdering - vil dette i sig selv udelukke skyldnerens advokat fra at optræde som kurator i skyldnernes konkursbo. Man kan ikke have ræven til at vogte høns.
Udpegning af kurator
På første skifteretsmøde - det møde, hvori konkursbegæringen behandles - vil der ikke ske afstemning blandt eventuelle kuratoremner. Det hænger sammen med, at der som udgangspunkt ikke er flere emner til stede. I denne situation hører det under skifterettens kompetence, efter at have rådført sig med de mødte kreditorer, at udpege en habil kurator. Skyldner har i den forbindelse ingen direkte indflydelse på udpegningen af kurator. Dog kan det ikke udelukkes, at en blandt flere kuratoremner ikke bliver udpeget som kurator, når det må konstateres, at det pågældende kuratoremner tidligere har været involveret i tvister mod skyldneren, og der derved er etableret et overordentligt følelsesladet forhold mellem parterne - en sådan situation er ikke fremmende for en forretningsmæssig, konstruktiv og fornuftig realisation af skyldnerens aktiver under konkursbehandlingen.
Uanset hvem der udpeges som kurator, kan enhver kreditor, senest tre uger efter at have modtaget meddelelse om, hvem der er udpeget som kurator, anmode skifteretten om at indkalde til skifteretsmøde med henblik på afholdelse af kuratorvalg.
Kuratorvalg
Under et kuratorvalg, der sjældent gennemføres i første skifteretsmøde, men normalt i et særskilt af skifteretten indkaldt skifteretsmøde, har alle ikke særligt sikrede kreditorer stemmeret, såfremt den pågældende kreditor i forbindelse med konkursbehandlingen vil modtage dividende. Bliver en kreditor eventuelt som fortrinsberettiget kreditor dækket fuldt ud, eller er situationen den, at simple kreditorer ikke får dividende, men hvor der alene forventes en dividende til lønprivilegerede krav, vil det alene være de lønprivilegerede kreditorer - lønmodtagerne/disses organisationer/Lønmodtagernes Garantifond og SKAT - der er stemmeberettigede.
Boer uden frie midler
Kendetegnende for landbrugskonkursboer er, at de sjældent resulterer i dividende til simple kreditorer. I en række tilfælde vil der heller ikke være dividende til lønmodtagerkrav. I en sådan sag har Vestre Landsret i en kendelse af 27. november 2014 bestemt, at da konkursbehandlingen primært ville bestå i realisation af pantsatte aktiver, var det panthaverne, der havde den største og væsentligste interesse i, hvem der blev udpeget som kurator. Skifterettens beslutning om at udpege konkursrekvirentens (en løn-modtager) advokat som kurator blev ophævet med henblik på at skifteretten skulle udpege panthavernes advokat som kurator.
Denne kendelse er fulgt op af en senere kendelse af 9. maj 2016 fra fra Vestre Landsret, hvor det i præmisserne udtales: Efter retspraksis er skifteretten i en situation som den foreliggende (hvor ingen fordringshavere har stemmeret) frit stillet, når der er tale om et valg mellem flere egnede kandidater, når blot udpegningen sker på et sagligt grundlag. I skifteretter (langt de fleste), hvor der er etableret en fast kuratorordning, vil det normalt i disse tilfælde være en advokat, der hører til kredsen af faste kuratorer, der udpeges som kurator.
Begærings betydning?
Ofte får man spørgsmålet, om det kan have nogen betydning at komme først, forstået på den måde, om skyldnerens egen konkursbegæring giver skyldneren særlige rettigheder, enten i forbindelse med valg af kurator eller i forbindelse med boets behandling. Begge spørgsmål kan besvares med et klart Nej.
Retsstilling?
Som udgangspunkt må det være rimeligt, at den kreditor/de kreditorer, der har størst interesse (penge i klemme), får størst mulig indflydelse på boets behandling og dermed også valg af kurator. Indsigelser mod denne retsstilling går blandt andet på, at det typisk vil være landmandens pengeinstitut (marginal-panthaveren), der har været tæt på landmanden i afviklingsfasen, og at der derfor er større omstødelsesrisici i forhold til hovedkreditor/marginalpanthaveren end i forhold til andre kreditorer. Dette argument er ikke skudt helt ved siden af, men retspraksis viser, at medmindre der er konkrete holdepunkter for, at der foreligger omstødelige eller andre odiøse forhold udvist fra hovedkreditors side, er der intet i vejen for, at hovedkreditors kandidat til hvervet som kurator udpeges. Det bemærkes, at uanset hvem, der har indstillet den valgte eller udpegede kurator, har kurator samme pligter. Konstaterer den valgte eller udpegede kurator, at der er anledning til at undersøge eventuelle omstødelige betalinger eller dispositioner i forhold til den (hoved)kreditor, på hvis stemmer kurator blev udpeget eller valgt, må kurator erklære sig inhabil med den konsekvens, at der udpeges en ad hoc-kurator til at udføre disse undersøgelser og - i det omfang det besluttes at anlægge omstødelsessag - gennemføre omstødelsessag på konkursboets vegne. den (hoved)kreditor, på hvis stemmer kurator blev udpeget eller valgt,
Tilsynsmyndighed
Uanset om kurator er udpeget eller valgt, og uanset om kurator er udpeget af en hovedkreditor eller eventuelt er udpeget blandt retskredsens faste kuratorer, skal kurator udføre sit hverv under ansvar over for skifteretten. Skifteretten er tilsynsmyndighed, og klager over kurators virke skal indgives til skifteretten. Skifterettens afgørelser kan af enhver med retlig interesse heri indbringes for landsretten, der i de fleste tilfælde er endestation i "klageprocessen". Advokater, der optræder som kuratorer, kan ikke undgå at blive mødt med klager - det er kurators opgave at afvikle konkursramte virksomheder, og i den proces vil der ofte skulle træffes afgørelser, der enten af skyldneren eller af enkeltkreditorer anses som urimelige eller uretfærdige. Blandt andet af den grund har enhver kurator pligt til at være ansvarsforsikret.
Alt i alt synes regelsættet for udpegning/valg af kuratorer at være både gennemsigtigt og rimeligt.
