En betingelse for afsigelse af konkursdekret er, at kreditor har et ubestridt tilgodehavende hos debitor. Alt andet lige må det antages, at en kreditor hellere ser en fordring betalt - måske via en (længerevarende) afdragsordning - end at skyldneren intet betaler. På denne baggrund anvendes konkursbegæringer i en række tilfælde primært fra kreditors side som et "skræmmemiddel" for under truslen af noget værre - konkurs - at formå skyldneren til at betale sin fordring helt eller delvist, muligvis på bekostning af andre kreditorer, der i denne situation ikke får betaling.
Trussel som trumfkort
Netop truslen om kreditors indgivelse af konkursbegæring mod skyldneren vil i en række tilfælde være kreditors eneste - men til gengæld også en stor - trumf at have på hånden.
Man kan rejse det spørgsmål, om det er lovligt at spille konkurskortet. Det umiddelbare svar er ja. Det gælder i hvert fald i de situationer, hvor kreditor/kreditors repræsentant har foretaget de nødvendige undersøgelser i forhold til skyldnerens betalingsevne og -vilje, og hvor der på trods af afgivet konkursvarsel ikke er betalt, taget initiativ til at indgå en afdragsordning eller i øvrigt gjort indsigelse mod kreditors fordring. Når kreditor trækker konkurskortet, må skyldneren overveje med sig selv, om han vil risikere at blive "umyndiggjort" i formueretlig henseende, eller om skyldneren vil forsøge at afværge konkursen ved hel eller delvis betaling eller sikkerhedsstillelse for kreditors tilgodehavende.
Specielt inden for landbrugserhvervet kan der konstateres en udpræget tendens til, at landmænd som hovedregel vil strække sig overordentligt vidt for at undgå konkurs. Det er ud fra en konkursrekvirents synspunkt meget hensigtsmæssigt, men måske ikke set fra landmandens side. Ved at betale den kreditor, der har truet med konkurs, vil der ofte ikke være tilstrækkelig likviditet til betaling af andre kreditorer. Det får ofte den konsekvens, at gæld til Skat og vare-/omkostningskreditorer øges, hvilket på lang sigt kan udelukke en akkordordning for landmanden. Afværger landmanden konkurstruslen ved hel eller delvis betaling eller sikkerhedsstillelse, kører driften videre som om intet var hændt - i hvert fald umiddelbart.
Omstødelsesrisiko
Når en kreditor modtager hel eller delvis betaling under trussel om afsigelse af konkursdekret, øges risikoen for, at skyldneren - såfremt skyldneren inden for en kortere tid må konstatere, at han ikke kan betale sine øvrige forpligtelser - på begæring af en anden kreditor vil blive taget under konkursbehandling.
Betalinger, der er sket inden for de seneste 3 måneder før indgivelse af den nye konkursbegæring, og som udelukkende er sket som følge af konkurstruslen, vil blive omstødt. Herved forstås, at den modtagne betaling skal tilbagebetales til konkursboet ved dettes kurator med henblik på efterfølgende fordeling blandt landmandens kreditorer i konkursordenen.
Skræmmekonkurser
Ovenfor er det anført, at det som udgangspunkt er lovligt at true med konkursbegæring, såfremt en ubestridt fordring ikke betales.
Det fordrer imidlertid, at kreditors trussel følges op af aktiv handling. I langt de fleste tilfælde indgives konkursbegæringer af kreditors advokat. Det følger af de advokatetiske regler, at truer en advokat med konkurs, uden at der følges op herpå med indgivelse af konkursbegæring, såfremt truslen om konkursbegæringen ikke afværges ved hel eller delvis betaling, overtrædes de advokatetiske regler med den konsekvens, at advokaten idømmes en bøde og i gentagelsestilfælde risikerer at blive frataget bestallingen for en årrække. Med andre ord er det en alvorlig sag at true med konkurs, men er forarbejdet gjort, er det et legalt og i mange tilfælde også effektivt inkassomiddel, bortset fra den ovenfor nævnte omstødelsesrisiko.
Konkursbegæring som inkassomiddel er ofte et endog meget effektivt inkassomiddel, idet udgangspunktet er, at der før indgivelse af konkursbegæring alene skal være afgivet et 10-dages inkassovarsel. I særlige tilfælde kan dette varsel endog frafaldes, og alt andet lige vil skifteretten have pligt til at beramme skifteretsmøde til behandling af konkursbegæringen senest tre hverdage efter, at skifteretten har modtaget kreditors konkursbegæring.
Erklærer skyldneren i skifteretsmødet, at han intet kan betale, og at konkursbetingelserne derfor er opfyldte, vil der straks blive afsagt konkursdekret. Derved mister konkurskortet sin karakter af trumf. Kreditor står tilbage med samme fordring, men nu også med pligt til at stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursens behandling, normalt foreløbig med et beløb på 15.000 kroner, hvis skyldneren har afgivet virksomhedspant og ellers 30.000 kroner Hvor der er afgivet virksomhedspant hæfter virksomhedspanthaveren, uanset om virksomhedspanthaveren er konkursrekvirent eller ej, for omkostninger ved konkursens behandling op til 50.000 kroner
Der er intet krav om, at en konkursrekvirent skal fastholde sin konkursbegæring, når denne har været behandlet i skifteretten. Erklærer skyldneren under straffeansvar, at han ikke har friaktiver og ikke kan tilbyde en afdragsordning, er konkursrekvirenten berettiget til at tilbagekalde konkursbegæringen efter skyldnerens afgivelse af forklaring under straffeansvar i skifteretten. I denne situation har konkursrekvi-renten opnået skyldnerens insolvenserklæring mod betaling af omkostninger, ofte i niveau 2.000-8.000 kroner, og inden for en tidshorisont på en-tre uger, hvor en ordinær inkassosag dels ville påføre konkursrekvirenten betydeligt flere omkostninger, dels ville resultere i en sagsbehandling på fem-otte måneder, afhængig af sagsbehandlingstiden ved de enkelte retter/fogedretter.
Moms- og skattefradrag
Selv anvendelse af konkurskortet, uden at der afsiges konkursdekret, kan have betydelige, gavnlige virkninger for konkursrekvirenten.
Når skyldneren i skifteretsmødet under straffeansvar har afgivet insolvenserklæring, vil kreditor være berettiget til i det pågældende indkomstår at få tabsfradrag ved ind-komstopgørelsen, ligesom der i den pågældende momsperiode kan opnås momsfradrag.
Tvangskreditorer
For tvangskreditorer - særligt Skat - kan et andet hovedformål med indgivelse af konkursbegæring være at sætte en stopper for systematisk gældsstiftelse.
Illustrativ i så henseende er en udtalelse i Herning Folkeblad 21. december 2016, hvor en skyldner (ikke en landmand) i tilknytning til afsigelse af konkurs-dekret blandt andet udtalte: Særligt kan jeg ikke forstå, hvorfor Skat indgiver konkursbegæring nu lige op til jul, når de har vidst i mere end seks måneder, at jeg ikke kunne betale mine forpligtelser. Det giver god mening at indgive konkursbegæring, når skyldneren ved handling eller rettere mangel på handling konsekvent ikke har betalt sine forpligtelser, og når en periode med høj omsætning og dermed også højt momstilsvar står for døren. Det giver anledning til at bemærke, at ingen - absolut ingen - er berettiget til (systematisk) gældsstiftelse, når sandsynligheden for, at den stiftede gæld kan betales, er mindre end sandsynligheden for, at gælden ikke kan betales.
Der vil fortsat være en række skyldnere - også landmænd - der bør komme en kreditor i forkøbet og indgive egen konkursbegæring. Trækkes tiden for langt med for stor gældsstiftelse, udsætter landmanden sig for både konkurs- og gældssaneringskarantæne i en længere årrække.
Fremtidsønske
I hvert fald for nogle landmænd har den sidste halvdel af 2016 vist bedre afregningspriser.
Det er positivt, og eventuelt fremtidige artikler i denne klumme vil fra foråret 2017 afspejle den tendens, der er konstateret, og som forhåbentlig fortsætter i 2017.
