Den 6. december 2017 afsagde Arbejdsretten en længe ventet og efterfølgende allerede i landbrugsmedierne kommenteret dom i en sag omkring udstrækningen af sympatikonflikt med henblik på at formå (konkret to) mælkeproducenter til at blive overenskomstdækkede - enten ved medlemskab af arbejdgiverforeningen GLS-A eller ved underskrivelse af tiltrædelsesoverenskomst med 3F.
Sympatikonflikt
LO sendte den 25. november 2016 på vegne 3F andet sympatikonfliktvarsel til blandt andet DA og GLS-A. Af varslet fremgik blandt andet, at fra den 6. december 2016 måtte ingen af følgende medlemmer udføre arbejde, der hidrørte fra eller var bestemt for klagerne (de to mælkeproducenter), eller udføre arbejde på arbejdspladser, hvor klagerne (3F) udførte arbejde: Medlemmer af Fagligt Fælles Forbund - den grønne gruppe beskæftiget hos medlemmer af DI og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, 3F-transportgruppen og en række andre arbejdsgiverforeninger.
Uanset den brede formulering af varslet har sagens kernepunkt været, om det var lovligt via sympatikon-flikt at hindre, at mælkeproducenternes samarbejdspartner på mejerisiden - Arla - kunne aftage de to mælkeleverandørers pligtmæssige mælkeleverancer.
Konfliktret - generelt
Faglige organisationers konfliktret er ikke lovreguleret. Omkring årtusindskiftet gav to ved Arbejdsretten parallelt behandlede sager - Brørupsagen og Ikadan-sagen - anledning til, at den daværende opposition (de traditionelt borgerlige partier) fremsatte beslutningsforslag med henblik på via lovgivning at begræn-se faglige organisationers konfliktret. Forslaget gik blandt andet på, at et lovligt konfliktvarsel ville forudsætte, at den pågældende konfliktende faglige organisation minimum repræsenterede 50 procent af medarbejderne på den pågældende virksomhed. Beslutningsforslagene blev ikke udmøntet i lovgivning, heller ikke efter at de borgerlige partier overtog regeringsmagten.
Blandt andet Brørup- og Ikadan-sagerne gav anledning til, at hovedorganisationerne udarbejdede en redegørelse om iværksættelse af konflikt til støtte for krav om overenskomst. Væsentlige dele af denne redegørelses konklusion er gengivet i Arbejdsrettens dom af 6. december 2017. Af dommens præmisser omkring konfliktens omfang og virkning er blandt andet anført følgende: "Det mål (den kollektive overenskomst) lønmodtagerorganisationen søger opnået gennem anvendelse af en konflikt, skal stå i et rimeligt forhold til de midler (de kollektive kampskridt), lønmodtagerorganisationen anvender for at nå målet. En sådan "proportionalitetsafvejning" foretages af Arbejdsretten. I de relativt sjældne tilfælde, hvor (Arbejds)retten får forelagt spørgsmål om forholdet mellem det mål, der søges opnået, og de midler, der anvendes, synes (Arbejds)retten at være tilbageholdende med at kende en konflikt ulovlig ud fra proportionalitetsbetragtninger. Det gør sig særligt gældende i situationer, hvor alene lønmodtagerorganisationens egne medlemmer er berørt af konflikten ?"
Arbejdsretten anfører efter gengivelse af blandt andet dette uddrag af redegørelsen, at denne praksis ses fastholdt i senere domme afsagt af Arbejdsretten, hvor der blandt andet henvises til Arbejdsrettens dom af 29. november 2012 (AR 2012.0341) (Restaurant Vejlegården), hvor Arbejdsretten udførligt redegør for samtlige betingelser for iværksættelse af hoved- og sympatikonflikt.
Den konkrete sag
Der er generelt - i hvert fald i teorien - enighed om, at en konflikt ikke må være så omfangsrig, at den i realiteten vil være den sikre vej til den konfliktramtes konkurs. Den netop afsagte arbejdsretsdom viser tydeligt forskellen på teori og praksis. Der er en række betingelser, der skal være opfyldte, både for at iværksætte hovedkonflikt og sympatikonflikt. Disse betingelser er tidligere behandlet i disse spalter.
De to betingelser, der i den konkrete sag var relevante, var 1) spørgsmålet om sympatikonflikten var egnet til at påvirke hovedkonflikten og 2) om sympatikonflikten stod i et rimeligt forhold til det mål, der søgtes opnået ved hovedkonflikten. Arbejdsretten lægger til grund, at det findes ubestridt, at den iværk-satte sympatikonflikt var egnet til at påvirke hovedkonflikten. I forhold til proportionalitetsprincippet anfører Arbejdsretten:
"? Det følger af Arbejdsrettens praksis, at en konflikt ikke må være så omfattende, at den helt afskærer en arbejdsgiver fra at udøve sin virksomhed. Arbejdsretten finder det ikke godtgjort, at de varslede sympatikonflikter har et sådant omfang, at de fuldstændigt vil afskære klagerne fra at afsætte deres mælk, herunder i givet fald til udlandet. Arbejdsretten kan efter bevisførelsen heller ikke lægge til grund, at mælkeproducenterne i tilfælde af sympatikonflikternes iværksættelse vil blive nødsaget til at bortskaffe den mælk, som evt. ikke kan afsættes, på ulovlig måde."
Disse præmisser skal ses i sammenhæng med de faktiske forhold i sagen, hvor det kan lægges til grund,
at mælkeproducenterne som andelshavere i Arla Foods Amba havde pligt til - for 80 procent vedkommende - at levere deres mælk til Arla.
At der i Danmark kun findes fem mejerier, som ikke er medlemmer af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening (og som i givet fald på det praktiske plan kunne - hvis de ville - aftage mælken). De fem mejerier blev skriftligt kontaktet med henblik på at oplyse om disses muligheder for at modtage mælken fra de to mælkeleverandører. Med forskellige begrundelser blev det tilkendegivet, at der ikke var mulighed for eller i hvert fald ikke ønske om at aftage mælken. For to af disse mejeriers vedkommende blev det oplyst, at dette også var gældende i forhold til samarbejdspartnere i Nordtyskland.
at der i 2017 var etableret en ny auktionsplatform for mælkeproducenters salg af frimælk. (I hvilket omfang denne auktionsplatform kunne anvendes, er ikke fuldt ud belyst i dommen.)
at det på baggrund af en udtalelse fra Viborg Kommune af 8. november 2017 ikke på alle tidspunkter af året var muligt at udbringe mælken på landbrugsjord, idet mælken blev ligestillet med flydende organisk gødning.
at mælkeproducenterne ved levering af mælken til andet mejeri ville blive pålagt en bod på 10 procent af seneste års omsætning med Arla.
at løbende malkning af køerne var nødvendig af hensyn til at overholde den til enhver tid gældende dyreværnslovgivning.
Aktuel status
Med Arbejdsrettens dom af 6. december 2017 er det slået fast, at der ikke set fra de konfliktramtes side ligger megen beskyttelse i proportionalitetsprincippet. Groft sagt er det en konsekvens af Arbejdsrettens dom, at faglige organisationer, der ønsker indgået en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige område, kan gennemtvinge dette ønske ved dels hovedkonflikt, dels omfattende sympatikonflikt. Denne retsstilling kan man have mange holdninger til - både politiske, fagpolitiske og juridiske. Jeg vil i en senere artikel komme med juridiske betragtninger i forhold til gældende ret.
