Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Når krybben er tom: Risikominimering - ejendomspant, løsørepant og bilbogspant

Af advokat (H) Jens Paulsen - 4. dec. 2017 KL. 08:31

Temaet for denne artikel er at se på de mulige sikkerhedsinstrumenter, der kan anvendes i forskellige situationer, som er gængse i landbrugs-erhvervet.

Ord som garantier og ejendomsforbehold støder man særligt på i samhandlen mellem enten en erhvervsdrivende og en forbruger eller to erhvervsdrivende. Ord som pant, transport og kaution forbinder man ofte med aftaler som en forbruger eller erhvervsdrivende indgår med en finansiel kredi-tor/samarbejdspartner.

Sikring mod insolvens

Fælles for de anførte synonymer er, at de dækker over, at den ene af aftalens parter sikrer sig en bedre retsstilling ved den anden parts insolvensbehandling, end tilfældet ville være, såfremt der i aftalegrund-laget ikke blev opereret med et af de nævnte sikkerhedsinstrumenter.

Temaet for denne artikel og flere senere artikler er at give en tilnærmelsesvis udtømmende beskrivelse af mulige sikkerhedsinstrumenter, der kan anvendes i forskellige situationer, som er gængse i landbrugs-erhvervet.

Pant

Pant findes i flere afskygninger. Der opereres særligt med ejendomspant, løsørepant, bilbogspant, virk-somhedspant og høstpant.

Fællesnævneren er, at den, der har en gyldigt stiftet panteret, ved pantsætterens misligholdelse har en fortrinsret til at blive fyldestgjort i det pantsatte aktiv. Dog sker fyldestgørelsen i prioritetsordenen. Det vil sige, at den bedstprioriterede panthaver fyldestgøres fuldt ud, før efterstående panthavere fyldestgø-res.

Ejendomspant

Ejendomspant er særligt reguleret i tinglysningslovens §§ 37-42b. En gyldigt stiftet panteret i fast ejen-dom forudsætter, at pantsætteren (landmanden) har underskrevet et pantebrev på en af Justitsministe-riet autoriseret formular, hvor den pantsatte ejendom angives ved dennes matr.nr. og adresse, og hvor debitors CPR- eller CVR-nr. fremgår af pantebrevet. Panthavers sikkerhed i den pantsatte ejendom i henhold til pantebrevet opnås dog først fra og med det tidspunkt, hvor pantebrevet er tinglyst.

Et pantebrev i fast ejendom omfatter ikke blot den faste ejendom og de på denne opførte bygninger, men tillige ejendommens bestanddele og oprindelige løsøreaktiver, der enten er indlagt i ejendommen eller som anvendes som driftsinventar og driftsmateriel i den virksomhed, der drives fra den pågældende ejendom.

Det betyder, at eksempelvis vand-, varme- og el-/kraftinstallationer fra det tidspunkt, hvor disse isoleret set enkelte løsøregenstande bliver integreret i den pantsatte bygning, gribes disse løsøregenstande af pantet i den faste ejendom.

Under panteretten i den faste ejendom hører også ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende, der er blevet indlagt i ejendommen på ejerens bekostning til brug for bygningen. Det betyder, at eksempelvis varmeanlæg og husholdningsmaskiner, der af landmanden købes med ejendomsforbehold, ved integreringen i bygningen omfattes af panteretten i den faste ejendom, hvorefter et oprindeligt gyldigt ejendomsforbehold i varmeanlægget eller husholdningsmaskinerne ikke længere særskilt kan håndhæves af sælgeren af varmeanlægget eller husholdningsmaskinerne.

Når der er tale om, at en virksomhed varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, såle-des som alle landbrugsejendomme vil være det, omfatter panteretten i den faste ejendom også det til landbrugsbedriften hørende driftsinventar og driftsmateriel, derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art og tillige den til landbrugsejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift. Det betyder, at eksempelvis en traktor eller mejetærsker, som landmanden køber kontant hos en maskinhandler, fra det tidspunkt, hvor traktoren eller mejetærskeren bliver placeret på bedriften, automatisk omfattes af panteretten i den faste ejendom. Det er ikke umiddelbart logisk. Ofte vil det være nødvendigt for landmanden (og andre erhvervsdrivende) at få finansieret større maskinkøb, eksempelvis ved at maskinerne købes på kredit, hvor sælgeren tager ejendomsforbehold i de solgte maskiner. Hvor der er tale om driftsinventar og driftsmateriel til en landbrugsbedrift og andre erhvervsejendomme, kan et sådant ejendomsforbehold håndhæves over for landmandens kreditorer, herunder panthavere i den faste ejendom, såfremt maskin-sælgeren har taget et gyldigt ejendomsforbehold inden maskinerne blev leveret til landmanden.

Specialbrug

Uden nogen egentlig saglig begrundelse forstås ved landejendomme kun traditionelle landbrugsbedrifter og ikke specialbrug som hønserier, mink-, krondyr- og strudsefarme eller dambrug.

Det betyder, at besætningerne i disse specialbrug ikke pr. automatik omfattes af panteretten i den faste ejendom. En konsekvens heraf er, at disse specialbrugs besætninger som udgangspunkt udgør frie aktiver, som pantsætter (landmanden) kan disponere over, herunder ved at pantsætte disse besætninger. Denne pantsætning skal ske enten i form af løsørepantsætning eller virksomhedspantsætning. Ofte vælges virksomhedspant, der i dansk ret blev en mulighed med virkning fra 1. januar 2006. Løsørepant er ofte ikke muligt i disse besætninger, da det ikke er teknisk muligt at identificere de enkelte besætningsdele ? det gælder i hvert fald i forhold til hønserier og dambrug.

Løsørepant

Et gyldigt løsørepant forudsætter, at pantsætteren har underskrevet et løsørepantebrev udarbejdet i overensstemmelse med en af justitsministeriet autoriseret formular.

Løsørepantebrevet skal specificere og individualisere de aktiver, der omfattes af pantet, og debitors og kreditors identitet skal ligeledes fremgå af pantebrevet. Hvis beskrivelsen af det pantsatte aktiv, eksempelvis 4 heste, ikke er tilstrække-lig specifik, er der ikke etableret nogen gyldig panteret i hestene. Med andre ord skal beskrivelsen være så præcis, at det umiddelbart vil være muligt qua beskrivelsen af det pantsatte aktiv i løsørepantebrevet at udpege den eller de specifikke heste (eller andre aktiver), der er pantsat i henhold til beskrivelsen i pantebrevet.

Løsørepantsætning spiller i landbrugserhvervet en mindre rolle, særligt på grund af det udvidede ejen-domspant i landbrugsbedrifter og muligheden for virksomhedspant.

Bilbogspant

Der kan foretages bilbogspant i relation til motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt cam-pingvogne.

Bilbogspantet kan etableres dels som et ejendomsforbehold, dels som et underpant, men fælles for de to former for bilbogspant er, at bilbogspantet skal tinglyses for at være gyldigt stiftet. Det forudsætter, at de pantsatte motorkøretøjer m.v. kan identificeres, eksempelvis ved såvel stel- som motornummer og ofte tillige med en mere kommerciel beskrivelse af det pantsatte køretøj.

Hvor pantsætteren har en større bilpark af enten person- eller last- og varebiler, kan disse motorkøretø-jer stilles til sikkerhed for lån, som panthaveren yder pantsætteren. Sikringsakten er tinglysning.

Høstpant

Høstpant er som begreb af ældre dato, hvorimod virksomhedspant er af nyere dato. Hvor høstpant i no-gen tid mere eller mindre var ?slumret ind?, har der de senere år i takt med de finansielle stramninger kunnet konstateres øget brug af høstpant. I takt med, at landbrugsbedrifterne bliver større og større og ofte indbefatter aktiver, der ikke omfattes af ejendomspantet, er virksomhedspantet de senere år blevet mere og mere anvendt også i landbrugserhvervet. Disse pantsætningsformer, der i sig selv er eller burde være finansieringsfremmende, vil blive behandlet i en senere artikel

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame