I disse spalter er det til overflod påpeget, at den insolvensretlige og skatteretlige lovgivning ikke går i takt. Til dette faktum kommer, at man kan komme i tvivl om, hvorvidt der er den nødvendige vilje til at tage skridt til at få insolvensretten og skatteretten til at gå i takt. Hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved viljen, er det uden for diskussion, at evnerne er tilstede. Under et interview med Konkursrådets formand, professor dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, starter han samtalen med at sige: "Vi går lidt og venter på et initiativ fra SKAT ?"
Hvor er skat henne?
Denne udtalelse skal ses i sammenhæng med, at Konkursrådet både i betænkningen om rekonstruktion fra 2009 og i en udtalelse af 7. januar 2016 til justitsministeren har præciseret, at for at få de insolvens-retlige saneringsregler til at fungere fornuftigt, er det nødvendigt med en hjælpende hånd fra SKATs side.
Udfordringen er simpelthen, at en del af de skattekrav, der stiftes ved afvikling af landbrugsbedrifter, hvad enten der er tale om ejendomsavancebeskatning, beskatning af genvundne afskrivninger eller - og det er det største problem - beskatning af den nødlidende landmands andelshavertilgodehavender på garantikonti og/eller ejerkonti, vil disse skattekrav i en række tilfælde efter gældende ret ikke kunne saneres i tilknytning til bedriftens afståelse. De gældende regler i forhold til gældssanering i forbindelse med konkurs er fra efteråret 2005. På dette tidspunkt var man af gode grunde ikke bekendt med, at vi stod ved indgangen til en økonomisk krise, og gældssaneringsreformen nød udstrakt politisk opbakning. Problemet er blot, at de i hvert fald siden 2009 - ikke blot af Konkursrådet, men også af andre - påpegede problemstillinger reelt umuliggør en sanering af tidligere erhvervsdrivendes gæld i løbet af 3 år og i mange tilfælde også i løbet af 5 år regnet fra det økonomiske nedbrud. Et eksempel fra en verserende sag ved skifteretten i Herning viser, at de ikke koordinerede regler i forhold til en landmand, der blev taget under konkursbehandling i 2016, vil betyde, at landmanden først kan have sin gældssaneringssag afsluttet i 2025, eller cirka 9½ år efter landmandens konkurs. En sådan retsstilling kan næppe anses hverken som rimelig eller retfærdig.
Problemstillingen om den manglende koordinering af de insolvensretlige og skatteretlige regler har fra klummeskribentens side været forelagt skatteministeren, justitsministeren, landbrug- og fødevareministeren og erhvervsministeren samt Konkursrådets formand og direktøren for Landbrug & Fødevarer. I et samlet svar fra skatteminister Karsten K. Lauritsen den 20. juni 2017 anføres blandt andet:
- Jeg har derfor allerede bedt embedsmændene i Skatteministeriet om at se på sagen, og der er påbegyndt en analyse af problemstillingerne, ligesom der pågår drøftelser mellem de relevante ministerier. Det er min forventning, at der vil blive fundet en løsning, som fremadrettet vil kunne bidrage til, at virksomhedsejere, der kommer i økonomiske vanskeligheder, lettere vil kunne komme på fode igen og dermed få mulighed for at starte på en frisk,
Fra en centralt placeret kilde i landbrugsrådgivningsmiljøet har jeg efterfølgende modtaget en meddelelse om, at SKAT tidligere skulle have nedprioriteret netop dette arbejde, fordi SKAT fandt arbejdet meget komplekst.
Konkursrådet hjælper?
Konkursrådet arbejder pt. på at fremme mulighederne for at tidligere erhvervsdrivendes gæld kan saneres efter mere fleksible regler, end dem der aktuelt er gældende. Tidligere landmænd vil også være omfattet af denne målgruppe. Uden en tilpasning af de skatteretlige og insolvensretlige regler vil et sådant arbejde imidlertid ikke kunne krones med held. Når udfordringerne er større i landbrugserhvervet end i andre erhverv, hænger det sammen med, at tilnærmelsesvis alle landmænd tillige er andelshavere, og derfor over en periode vil have oparbejdet en ejerkapital eller garantikapital i et eller flere andelsselskab(er), hvor det ofte i selskabernes vedtægter er bestemt, at ejer-/garantikapitalen udbetales over en årrække efter at driften er indstillet. Ophørstidspunkt og beskatningstidspunkt er ikke koordinerede, og det betyder i praksis, at mange tidligere landmænds gæld ikke kan blive saneret, hverken ved frivillig aftale, gældssanering eller rekonstruktionsbehandling i tilknytning til salget af bedriften. Som reglerne er nu, vil det endog i flere tilfælde være hensigtsmæssigt for landmanden at vælge konkurs eventuelt frem for en evventuel mindelig, aftalebaseret afvikling i samarbejde med marginalpanthaveren. Denne retsstilling er i sig selv ikke værdiskabende - tvært imod.
Konkursrådet er fuldt opmærksom på skismaet mellem det skatteretlige og insolvensretlige regelsæt og sidder ligefrem og venter på, at der kommer en henvendelse fra justitsministeren, således at der kan blive igangsat et arbejde med henblik på en snarlig regeltilpasning. På et spørgsmål til Konkursrådets formand, om han ikke savner et bredere kommissorium, blandt andet omfattende Skatteministeriet, svares klart nej. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen fortsætter:
- Konkursrådets medlemmer er kompetente inden for insolvensrettens område. Vi har nu dels i en betænkning, dels i en udtalelse tilkendegivet, at for at blandt andet reglerne om rekonstruktion kan komme til at virke efter hensigten, er det nødvendigt med en regeltilpasning i forhold til SKAT. Vi har også efterfølgende konstateret, at denne regeltilpasning ikke kun er påkrævet i forhold til rekonstruktionsbehandling, men også i forhold til frivillig akkord og konkurs. Vi kan derfor kun opfordre til, at SKAT tager de nødvendige initiativer - Konkursrådet har dog ingen kompetence til at foretage sig noget aktivt uden en opfordring hertil fra justitsministeren.
Hvad skal der til?
Søren Pape må på banen
Med lidt forsigtighed i stemmen udtaler Konkursrådets formand:
- Hvis SKAT ikke vil eller kan ændre deres regler, kunne man jo forestille sig, at Konkursrådet fik til opgave at vurdere problemstillingen ud fra en udelukkende insolvensretlig vinkel,
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen fortsætter:
- Det vil dog næppe være den optimale løsning, men man kunne med insolvensretlige regler afbøde nogle af manglerne ved det skatteretlige system, således at systemet ville fungere for mange insolvente landmænd. Problemet er jo, at lovgivningen p.t. er utilstrækkelig, fordi de insolvensretlige regler blev lavet i forventning om en senere tilretning af de skatteretlige regler. Den utilstrækkelighed er skyld i, at en række familier i en længere årrække hindres i at få orden i økonomien - stik imod hensigten med reglerne om rekonstruktion og gældssanering. Jeg tror, vi kan komme langt ved insolvensretlige reguleringer og eventuelt drøftelser med landbrugets organisationer, idet ikke kun lovgivningen, men også erhvervets andelsselskabers vedtægter i nogen grad kan stå i vejen for fornuftige løsninger,
SKATs insolvensfælde
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen afslutter interviewet med at udtrykke stor medlidenhed med de berørte personer og familier, der kommer i klemme i systemet, og vil se frem til, at Konkursrådet aktivt vil kunne bidrage til, at færre tidligere erhvervsdrivende og ikke mindst tidligere landmænd fanges i "SKATs insolvensfælde".