De fleste (alle) kollektive overenskomster indgås tidsbestemt. Vi har eksempler på såvel 1-årige, 2-årige, 3-årige som 4-årige overenskomstperioder. Mange kommercielle aftaler indgås også tidsbestemt. Hvor det er kendetegnende for en kommerciel tidsbestemt aftale, at aftalen i enhver henseende ophører ved tidsbegrænsningsperiodens udløb, forholdet det sig anderledes ved udløbet af kollektive overenskomster.
Overenskomsters udløb
En kollektiv overenskomst ophører ikke ved aftalt udløb, eksempelvis 1. marts, men først på det senere tidspunkt, hvor der enten er lavet ny overenskomst, eller overenskomsten er ophørt som følge af iværksat frigørelseskonflikt.
Frigørelseskonflikt
Den nuværende situation på det offentlige arbejdsmarked er et eksempel på en frigørelseskonflikt. Parterne har ikke kunnet enes om en ny overenskomst, som man kunne på det private arbejdsmarked i 2017 og i landbruget tidligere i år. Det er ensbetydende med, at overenskomstparterne ikke længere er undergivet fredspligt - eller rettere: når konfliktvarslerne fra såvel lønmodtager- som arbejdsgiverside udløber, er der retligt åbnet mulighed for, at overenskomstens parter helt lovligt "kan gå i krig", blot parterne holder sig inden for de aftalte rammer, der kan udledes af Den Danske Model. Lønmodtagersidens kampmidler er strejke og blokade. Arbejdsgiversidens kampmidler er boykot og lockout. I praksis er lønmodtagersidens hovedkampmiddel strejke, og arbejdsgiversidens hovedkampmiddel er lockout.
Strejke og lockout
Strejke er ensbetydende med, at lønmodtagerorganisationens medlemmer på foranledning af lønmodtagerorganisationen forhindres i at udføre deres arbejde hos arbejdsgiveren. Ved lockout forhindres lønmodtagerorganisationens medlemmer på foranledning af arbejdsgiverorganisationerne i at udføre deres arbejde hos arbejdsgiveren.
Udsættelse af konflikt
Efter forligsmandsloven har forligsmanden (kvinden) muligheder for op til 2x14 dage at udsætte varslede konflikter. Modsat hvad man ofte har konstateret i krigszoner i Mellemøsten og på Balkan, respekterer arbejdsmarkedets parter "våbenhvileforslag" fremsat af forligsmanden. Udsættelse af konflikten vil ofte være fulgt op med aktiv mægling fra forligsmandens side med det formål via forhandlinger at nå til enighed om en ny overenskomst, inden konfliktvarslerne bliver effektive.
Det private
Den aktuelle overenskomstfornyelseskonflikt vedrører det offentlige arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne er kommunerne, regionerne og staten.
Alligevel vil en konflikt på det offentlige arbejdsmarked givetvis i betydeligt omfang påvirke det private arbejdsmarked. Blandt andet vil slagterier kunne blive delvist lammede, i det omfang offentligt ansatte dyrlæger omfattes af konflikten. De aktuelt varslede kollektive kampskridt er i forhold til tidligere tider ret vidtgående. Det kan man forholde sig politisk til, men alt andet lige vil en konflikt, der omfatter betydelige dele af det berørte arbejdsmarked, få et kortere forløb, end en konflikt, der kun i begrænset omfang berører det konfliktramte område, og dermed indirekte også det øvrige arbejdsmarked.
Force majeure
Når der indtræder uforudsete omstændigheder i et reaktionsmønster, er der en tendens til at benævne dette som en force majeure-situation.
Ved force majeure forstås, at en parts mulighed for at opfylde en aftale anses for udelukket ved omstændigheder, der ikke er af en sådan beskaffenhed, at parten ved aftalens indgåelse burde have taget omstændighederne i betragtning, så som ved hændelig undergang af alle genstande af samme art eller det parti, købet angår, ved krig, indførselsforbud eller lignende. Denne definition er baseret på købelovens § 24, der så dagens lys i 1906.
Man kan rejse det spørgsmål, om konflikt er udtryk for en force majeure-situation. Det kan der generet ikke svares eksakt på. I de situationer, hvor der opstår en konflikt på en virksomhed, fordi medarbejderne overenskomststridigt nedlægger arbejdet, foreligger der en force majeure-situation.
I en situation som den foreliggende, hvor der er tale om en ordinær overenskomstfornyelsessituation, er der intet usædvanligt i - eller i hvert fald intet ekstraordinært usædvanligt i - at der på nuværende tidspunkt er risiko for, at Danmark vil blive ramt af en overenskomstfornyelseskonflikt. Det hænger sammen med, at det konfliktforløb, der er under opsejling, er helt i overensstemmelse med, hvad der er gældende ret på det danske arbejdsmarked baseret på Den Danske Model.
Ved indgåelse af leveringsaftaler o.l. bør man derfor, som den, der har leveringspligten, være opmærksom på den aktuelle situation og konkret i leveringsaftalen medtage et forbehold med henblik på udskydelse af leveringsfristen, såfremt denne ikke kan opfyldes som følge af iværksat konflikt med den konsekvens, at rettidig levering ikke er mulig.
Leveringsbetingelser
En række virksomheder opererer med salgs- og leveringsbetingelser. Det gælder i særlig grad større eller dominerende virksomheder, hvor salgs- og leveringsbetingelserne er udtryk for den pågældende virksomheds mere eller mindre ensidigt fastsatte (dikterede) samhandelsvilkår.
I landbrugserhvervet indgås mange aftaler af forskelligt indhold. Det gælder både aftaler mellem i princippet ligeværdige parter og aftale mellem parter, hvor den ene part - traditionelt den enkelte landmand - er den svage part, og hvor medkontrahenten alt andet lige er den stærke part. Det gælder blandt andet generelt i forhold til eksempelvis foderstofforretninger, mejerier og slagterier. En "hjemmeopgave" kunne gå ud på at gennemgå force majeure-bestemmelserne i de salgs- og leveringsbetingelser, som den enkelte landmand de facto er undergivet. Derved vil man kunne få et indblik i, hvem der har risikoen for, at der vil ske forsinkelser som følge af den adviserede overenskomstfornyelseskonflikt på det offentlige arbejdsmarked, med de afledede konsekvenser denne eventuelle konflikt vil kunne få for det private arbejdsmarked, herunder landbrugserhvervet.
