Vestre Landsret har ultimo 2015 afsagt en kendelse, der vedrører håndteringen af overført skattemæssigt underskud fra en skyldner til skyldnerens ægtefælle i en årrække forud for skyldnerens indlevering af begæring om gældssanering til skifteretten.
De konkrete omstændigheder var som følger:
For indkomstårene 2011 og 2012 havde en skyldner overført underskud i sin virksomhed til sin ægtefælle med henholdsvis 241.801 og 240.445 kroner. Som konsekvens heraf havde skyldnerens ægtefælle for samme indkomstår fået udbetalt overskydende skat. Under sagen redegjorde skifterettens medhjælper for, at overskydende skat for indkomstårene 2012 og 2013 var tilbageholdt af SKAT (modregnet i SKATs tilgodehavende mod skyldneren), hvorfor disse beløb ikke kunne tilbydes kreditorerne. Af gældssaneringsforslaget fremgik, at eventuel overskydende skat for 2014 ville blive tilbudt kreditorerne. Herefter fastslog skifteretten i Sønderborg under henvisning til en af Vestre Landsret i 2014 afsagt kendelse, at ægtefællens overskydende skat for 2011 og 2012 skulle anses for et aktiv og ikke en indtægt, hvorfor den overskydende skat ikke skulle inddrages i gældssaneringssagen. På denne baggrund udtales i præmisserne: ? der er herefter ikke hjemmel til at inddrage ægtefællens overskydende skat i skyldnerægtefællens gældssaneringssag. Beløbet - den overskydende skat - skulle derfor ikke tilbydes kreditorerne.
Landsrette stadfæstede
Vestre Landsret stadfæstede skifterettens kendelse, idet det supplerende i præmisserne blev anført: Overførsel af skattemæssigt underskud til ægtefællen i forbindelse med gældssanering er at sammenligne med, at gældssaneringsansøgeren selv har udnyttet underskuddet.
Vestre Landsrets supplerende præmis er anført uden forbehold. I den aktuelle sag havde skyldnerens ægtefælle i alle årene betalt sædvanlig skat, hvilket var årsagen til, at der fremkom overskydende skat som følge af overførslen af underskuddet. Man kan rejse det spørgsmål, om retsstillingen ville være den samme i den situation, hvor underskuddet var indregnet i forskudsregistreringen med den konsekvens, at skyldnerens ægtefælle ikke betalte løbende skat. Således som Vestre Landsrets kendelse er affattet, må det antages, at resultatet ville være det samme.
Opsparing af underskud
I sidste nummer af Maskinbladet blev Højesterets kendelse af 30. marts 2016 om konsekvensen af manglende afdragsbetaling til kreditorerne i en situation, hvor betaling var mulig, refereret og kommenteret.
I den sag fastslog Højesteret, at såfremt en skyldner ikke, når der er mulighed for det, tilbyder at betale eller foretager opsparing til betaling af afdrag på skyldnerens gæld, vil dette være gældssaneringshindrende.
Var der i en situation som den beskrevne sket det, at skyldneren ikke havde gæld til SKAT, med den konsekvens at SKAT ikke kunne modregne overskydende skat inden udbetaling til ægtefælle, som tilfældet var for årene 2012 og 2013, ville der i situationen være tale om en opsparing hos skyldnerens ægtefælle. Denne opsparing ville alt andet lige give mulighed for betaling af afdrag til skyldnerens kreditorer. Med landsrettens præmisser om, at overførsel af underskud til ægtefællen i forbindelse med gældssanering er at sammenligne med, at ansøger selv har udnyttet underskuddet, må det også kunne lægges til grund, at blev hustruens skattebesparelse ikke anvendt til opsparing til brug for en ordning med skyldnerens kreditorer, vil skyldneren ikke kunne få gældssanering.
Forlods opsparing
Gældssaneringsreglerne opererer lige så lidt som rekonstruktionsreglerne med hensyntagen til den til enhver tid gældende skattelovgivning. Det er på en række måder uhensigtsmæssigt. Skat er, om man kan lide det eller ej, en væsentlig del af såvel individers som kapitalselskabers dagligdag og burde lovgivningsmæssigt undergives en nøje granskning, specielt i forhold til økonomiske nedbrud.
Det fremgår af gældssaneringsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, at har skyldneren, i perioden fra gældssaneringssagen er indledt til gældssaneringskendelsen bliver afsagt, opsparet et beløb til fordel for kreditorerne, forkortes afdragsperiodens længde med det antal måneder, som beløbet dækker det månedlige afdrag efter § 2, stk. 1. Denne bestemmelse tager ikke højde for, at der er foretaget opsparing, inden der indledes gældssaneringssag.
År uden skat
Når landbrugsbedriften er afviklet via konkursbehandling, vil der ofte relativt hurtigt blive indledt gældssaneringssag. Hvis situationen er den - i praksis ofte forekommende - at afviklingen ikke sker ved konkursbehandling, men på frivillig basis, ophører retten til fremførsel af skattemæssigt underskud ikke, fordi ejendommen er solgt på tvangsauktion eller eventuelt solgt i fri handel. Medmindre der fra kreditorside indgives konkursbegæring, vil der derfor kunne gå lang tid - flere år - hvor skyldneren og dennes ægtefælle ikke skal betale skat. Når der ikke skal betales skat, vil der alt andet lige være mulighed for at betale endog betragtelige månedlige afdrag til kreditorerne. Betales der i denne situation ikke afdrag til kreditorerne, eller foretages der ikke opsparing til kreditorerne, vil dette som redegjort for i seneste artikel i Maskinbladet resultere i, at der ikke kan meddeles den tidligere landmand gældssanering. Der kan være flere forhold, der gør, at landmandens kreditorer ikke indgiver konkursbegæring, eller at landmanden ikke selv indgiver gældssaneringsbegæring. Situationen kan også være den, at den tidligere landmand indgiver gældssaneringsbegæring, men får begæringen afvist, fordi skyldnerens ægtefælles arbejdsmæssige situation er uafklaret, eventuelt som følge af sygdom. Foretages der i denne situation en opsparing svarende til eller i hvert fald tilnærmelsesvis svarende til skattebesparelsen, omfattes denne opsparing ikke af formuleringen af gældssaneringsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Hensigten med gældssaneringsinstituttet både var og er, at personer, der har en uoverkommelig stor gæld, og som agerer økonomisk forsvarligt, skal have mulighed for at få gælden saneret. Derfor må en formålsfortolkning føre til, at der i denne situation bør være mulighed for at få gennemført gældssanering, hvor afdragstidspunktet starter umiddelbart efter, at landbrugsbedriften er solgt.
Straf og belønning
Ansvarlig adfærd med opsparing af skattebesparelsen bør belønnes med, at der ved efterfølgende gældssanering kan ske en beregning af opsparingsperioden fra et tidspunkt forud for indledning af gældssaneringssag. Lige såvel som dadelværdig opførsel skal "straffes", skal ansvarlig opførsel "belønnes". Det håber jeg også, der vil være forståelse for hos skifteretterne. Gældssaneringsforslag, der i denne situation er baseret på en fremrykket skæringsdag, bør accepteres. Det anførte kan illustreres ved følgende eksempel:
Ingen får Sorteper
For skatteårene 2013 og 2014 er der til skyldnerens ægtefælle overført skattemæssigt underskud, der resulterer i sparet skat på 2x120.000 kroner, eller i alt 240.000 kr.
Primo 2016 indgiver skyldneren (den tidligere landmand) begæring om gældssanering. På dette tidspunkt er skatten for 2015 ikke opgjort, men alt andet lige lægges til grund, at skatteværdien af overført skattemæssigt underskud også kan opgøres til 120.000 kroner for indkomståret 2015. Det betyder, at en afdragsordning udelukkende baseret på skattebesparelsen for de seneste tre år svarer til et samlet beløb til fordeling blandt kreditorerne på 360.000 kroner.
Var der afsagt konkursdekret, hvorved retten til underskudsfremførsel ophører, ville der ved normal betaling af skat muligvis skulle være betalt 3.000 kroner pr. måned til kreditorerne, hvilket for en treårig gældssaneringsafdragsperiode ville resultere i betaling af i alt 108.000 kr. til fordeling blandt kreditorerne. I denne situation er der ingen, der sidder tilbage med Sorteper.
