I artiklen reflekteres over dagbladsoverskrifter de senere uger som: "Landmænd fylder mere og mere i bankernes sorte bog"; Bankernes landbrugstab vokser med 1,3 milliarder kroner"; "Bankernes hensættelser til nødlidende landmænd dykker"; "Rekord lavt antal landbrugskonkurser".
De to første udsagn er i direkte modstrid med de to sidste udsagn, og det leder straks tanken hen på et meget kendt Chuchill citat: Den eneste statistik, du kan tro på, er den du selv har manipuleret.
Registrerer fakta
Der er givetvis noget om snakken, at overskrifter kan sælge aviser. Overskriften "Bankernes hensættelser til nødlidende landmænd dykker" bliver allerede punkteret med underoverskriften: "For første gang i et årti har Ringkjøbing Landbobank ikke foretaget hensættelser til landmænd i et år. Et enkelt godt år er ikke nok, advarer Sydbank".
Danmarks Statistik har vel ikke behov for at manipulere? Nej, bestemt ikke. Danmarks Statistik registrerer fakta på baggrund af visse kriterier. I forhold til registreringen af konkursboer sker det på baggrund af de i Statstiende offentliggjorte konkursdekreter. Til gengæld er der næppe den store tvivl om, at ordet konkurs er nært forbundet med nødlidende landmænds endeligt og derfor også generelt bliver betragtet som resultatet af en oftest ufrivillig afviklingsproces. Men forholder det sig nu også sådan?
Ændret praksis
Læser man erhvervssider har ord som "globalisering" og "internationalisering" hittet i adskillige år. På det seneste er også "disruption" blevet anvendt mere eller mindre klichéagtigt i betydningen, at en virk-somhed opfinder eller udvikler nye produkter, der nedbryder branchens eksisterende forretningskoncept. Har afviklingen af landbrugsbedrifter også været udsat fordisruption?
Omvendte disruption
Afviklingen af nødlidende landbrugsbedrifter har ikke i nævneværdigt omfang været udsat for disruption - snarere tvært imod.
Der er ikke fra hverken politisk eller landbrugsfaglig side iværksat særlige initiativer - tavsheden har nærmest været larmende. Ved landbrugskrisens start i 2009 blev afviklingen af nødlidende landbrug nærmest som en automatikhandling iværksat via brugeligt pant - primært i situationer, hvor marginalpanthaveren var førsteprioritetspanthaveren. Sådan forholdt det sig også i betydeligt omfang under landbrugskrisen primo 1980'erne.
Brugeligt pant
Reglerne om brugeligt pant - i alt otte paragraffer i retsplejeloven - trådte i kraft 1. juni 1993, men beror på et forudgående udvalgsarbejde fra ultimo 1980'erne. Det gældende regelsæt er baseret på landbruget som et familielandbrug med medhjælpende ægtefælle og en, måske to landbrugsmedhjælpere.
Reglerne er derfor - mit postulat - uegnede til at håndtere nutidens nødlidende landbrugsbedrifter, og det synes de tidligere brugere af instituttet også at have taget konsekvensen af. De seneste to-tre år er der kun konstateret ganske få brugeligt pant-administrationer i Danmark uagtet et betydeligt antal afviklinger af landbrugsbedrifter i samme periode. Antallet af nødlidende bedrifter er ikke dikteret af lovgivningen, hvorunder bedrifter kan afvikles, men derimod af markedsforholdene. I takt med at brugeligt pant blev fravalgt, valgte de finansielle kreditorer - kreditforeninger og pengeinstitutter - i højere grad at anvende konkurs som afviklingsmodel, og det er da også det betydelige antal landbrugskonkurser, der de senere år hver måned/hvert kvartal har givet anledning til medieomtale. Når antallet af konkurser steg, hang det ikke nødvendigvis sammen med en betydelig stigning af afviklinger, men at flere bedrifter, der for et-to år siden blev afviklet via brugeligt pant, nu blev afviklet via konkurs. Brugeligt pant registreres ikke i Statstidende.
Konkurs
Konkursloven stammer fra midt i 1970'erne, og konkursinstituttet er som udgangspunkt ikke egnet til fortsat drift. Landbrugserhvervet er forskelligt fra stort set alle andre erhverv, ved at blandt andet dyre-etiske regler hindrer, at der sker omgående afvikling, ligesom omgående afvikling ofte ville medføre betydelige værditab for bedriftens panthavere.
Blandt andet derfor er afvikling af landbrugsbedrifter via konkurs en omkostningstung affære. Afvikling via konkurs forudsætter, at afviklingen forestås af en kurator, og da landbrugsejendomme over en periode tilnærmelsesvis har været uomsættelige eller i hvert fald svært omsættelige, har man også konstateret afviklingsperiode ikke blot på måneder, men også på op til flere år. Afvikling på denne måde er overordentligt omkostningstung.
Rekonstruktion
Alternativet til konkursbehandling (og brugeligt pant) kunne være rekonstruktionsbehandling. Muligheden for rekonstruktionsbehandling (tidligere betalingsstandsning og tvangsakkord) blev en mulighed i henhold til konkursloven med virkning fra 1. april 2011.
Dette regelsæt var ikke tiltænkt landbruget, men det konstateredes ret hurtigt, at regelsættet var meget anvendeligt, i hvert fald i forhold til landbrugere, der stod på god talefod med marginalpanthaveren. Under rekonstruktionsbehandling forblev bestemmel-sesretten hos landmanden, men afgørende beslutninger skulle træffes i samråd med en af hovedkreditor direkte eller indirekte udpeget rekonstruktør.
Rekonstruktionsreglerne har imidlertid ikke fået den gennemslagskraft, som reglerne fortjener. Det er ærgerligt, idet rekonstruktionsbehandling ofte vil være en fordel for såvel marginalpanthaveren som for landmanden. Omkostningsmæssigt og med forbehold for, at der selvfølgelig er forskel fra sag til sag, vil omkostningerne ved rekonstruktionsbehandling ligge i niveau 60-80 % af omkostningerne ved konkursbe-handling (baseret på egne behandlede konkursboer og rekonstruktioner). Rekonstruktioner offentliggøres i Statstidende.
