Gummistøvlerne er pakket langt væk og erstattet med skygge og vand under den bragende sol ved dette års Sønderjyske Fællesdyrskue, hvor landbruget og Hr. og Fru Danmark havde mulighed for at blive klogere på hvor maden kommer fra, hvilke maskiner man bruger til det og ikke mindst - en smagsprøve.
Nærmest siden Ole Windfeld kunne gå har han været vild med dyr og næsten lige så længe har han været vild med kvæg. Den interesse deler han blandt andet med sin far Tage Windfeld Nielsen, og de to er fælles om 12 firbenede med klove, fordelt på sortbrogede og jersey, som de har taget med til konkurrencerne på Det Sønderjyske Fællesdyrskue, der holdes den 1. og 2. juni.
- Det er en årlig begivenhed, som vi kan være fælles om, siger Ole Windfeld.
Kvierne er ikke blevet vasket i dag forud for konkurrencen, så derfor har Ole Windfelds kammerater været vågne hele natten for at gribe kokasser i spande, så der ikke kommer pletter i pelsen.
- Det kunne slet ikke lade sig gøre uden hjælp fra mine gode kammerater, der har lagt et rigtig stort stykke arbejde i det her og især de sidste 14 dage, hvor de sidste forberedelser har været i gang, siger Ole Windfeld, mens han sprayer den kvie, der snart skal vises frem til bedømmelse.
Tre generationer
Glæden ved avl og skønhedskonkurrencer for de store firbenede har smittet tre generationer, så både bedsteforældre, søn og barnebarn er med til at udstille. Det yngste medlem af familien, Fenya har sin egen kvie, Valentino, med og der er også opkaning fra forældrene Gudrun og Tage, samt Fenjas mor.
Ole Windfelds interessse for avl har siddet i ham længe, og han tog på udstilling første gang som 12-årig og har hængt ved lige siden.
Familien er med i dag for at hjælpe både med spande og med en masse opbakning, og svaret på hvorfor man gør det, er simpel.
- Man hjælper jo hinanden, siger Gudrun Windfeld.
For familien er dyrskuet en rar måde at være sammen på i en ellers travl hverdag, hvor Ole Windfeld til hverdag er driftsleder på en gård med 420 køer.
Familien har hele to alderspræsidenter med til Aabenraa.
- Vi har den ældste sortbrogede ko på dyrskuet, som er fra 2004 og også den ældste jerseyko, der er fra 2006, siger Tage Windfeld, mens han holder godt øje med om, der er brug for spande i venteområdet.
Familien Windfeld fik fire ærepræmier efter 10 indstillinger og Fenyas kvie blev kåret som skuets bedste jerseykvie
By og land mødes
Den lokale 0. klasse fra Kongshøjskolen på den anden side af vejen var også at finde på dyrskuet, hvor de blandt andet blev klogere på grisens anatomi ved landbrugskolernes stande. For det er netop vigtigt, at land og by mødes og det sker blandt andet her. Eleverne havde taget et par forældre med, og en af dem kan godt se fornuften i mødet mellem by og land.
- Det er fint, at børnene kan komme og se det hele her, for der er jo nogle, der nærmest ikke ved, hvordan en gris ser ud, men der tror jeg, at man skal til de større byer for at se den store forskel mellem by og land, hernede kender vi lidt til hinanden, siger Martin Windfeld.
