Det moderne landbrug er på én måde håbløst umoderne: Dagens planteproduktion foregår på en mark- og matrikelstruktur, som stammer fra dengang gårdene blev flyttet ud fra landsbyerne i begyndelsen af 1800-tallet. Og det til trods for, at det gennemsnitlige jordtilliggende til et virksomhedslandbrug siden 1950'erne er blevet tidoblet - fra 50 til 500 hektar.

Den situation er udgangspunkt for Seges-projektet "Ny mark- og landskabsstruktur". Det sigter mod at inspirere landmænd til en forbedret mark- og landskabsdrift ved at samle markerne i større enheder så tæt omkring bedriften som muligt. Hertil bidrager tegninger, som viser, hvordan markinddelingen ideelt set kunne tage sig ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre landmænd, der har fået deres marker tegnet op, er svineproducent Martin Vingborg, mælkeproducent Jørgen Sønderby og planteavler Hans de Neergaard, alle nær Bjerringbro. Fælles for dem er, at de har indbyrdes tilgrænsende marker, der ligger med betydelig spredning. Mange af dem er irregulære, gennemskåret af mindre veje og bebygget med ældre ejendomme.

Kommunerne med

Hans de Neergaard er positiv over for projektets metode, der gør ønsker om ændringer forståelige og konkrete for alle parter. Men der skal mere til:

- Vi har også brug for en ændring af samfundets holdninger og lovgivning ud fra spørgsmålet: Hvad vil vi med det åbne land? Skal det være museum eller levende landskab, spørger han.

Jørgen Sønderby supplerer:

- Tegningerne er gode. Man skal bare gøre sig klart, at det kan tage en generation eller to at realisere dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Martin Vingborg hilser det velkomment, at også medarbejdere fra kommunen er med i projektet:

- Det har været godt at få sat ansigter på kommunens folk og snakke fremtidsplaner med dem, heriblandt mulighederne for at flytte en sø eller et vandhul. Så bliver det lettere fremover at invitere dem ud i marken og bagefter tale om tingene over en kop kaffe, forudser han.

Ønsket om en friere håndtering af paragraf-3-områder kan de tre hurtigt blive enige om.

- Vi mangler fleksibilitet i forhold til natur- og kulturværdier. Men vi skal respektere, at naboerne også har deres ønsker og drømme. Så vi skal give noget for at få noget - og vi skal levere kvalitet, hvad enten det er læhegn, vådområder, remiser eller noget helt fjerde, siger Hans de Neergaard.

Martin Vingborg er enig:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Genopretter man en sø, skal det gøres ordentligt. Men den skal ikke nødvendigvis se ud som for flere hundrede år siden. Oprindelig natur har vi ikke mere - det er alt sammen menneskeskabt.

Jørgen Sønderby påpeger, at lovgivningen ligefrem kan modarbejde en indsats for naturen.

- Tag femårsreglen om oppløjning af græsmarker. Det koster kassen og er helt unødvendigt. Det burde vi kunne få de grønne bevægelser med på at ændre.

Rationalisering af markstrukturer er ikke en nyhed, der ligefrem overrumpler de tre landmænd.

- Vi har allerede fået samlet en del i nogle fornuftige klumper. Det sparer penge på den interne transport. Samtidig kan vi konstatere, at det kun koster det halve at køre på en stor mark i forhold til en lille, fortæller Jørgen Sønderby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans de Neergaard finder projektet godt timet:

- Der ligger et stort antal generationsskifter og venter. Men naturligvis er der hurdler med de gamle landmænd. Det er jo også brutalt at slette en slægtsgård fra jordens overflade.

I den forbindelse efterlyser han et lettere og billigere mageskifte, både når det gælder matrikelnumre og tinglysning.

- Ja, jeg har oplevet at give 40.000 kr. for at bytte to hektar med en nabo, indskyder Jørgen Sønderby.

Folketinget på banen

En vellykket strukturændring kræver en proces, hvor Folketinget gør jordfordeling lettere og billigere. På det grundlag skal kommunerne udarbejde handleplaner, som føres ud i livet sammen med lokale lodsejere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og det skal være langtidsholdbar planlægning, så veje og anden infrastruktur ikke skal genoprettes et årti eller to efter, fastslår Hans de Neergaard.

Han og de to kolleger kan glæde sig over et konfliktfrit naboskab.

- Mageskifte og jordfordeling kan godt give gnidninger, men det er ikke sket her, konstaterer Martin Vingborg.