Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Multiskraber udviklet sammen med landmænd

Af Marianne Nørmark - 11. jan. 2019 KL. 13:00

JB Maskiner ved Viborg vil lette arbejdet med foder i staldgangene med ny effektiv multifoderskraber.

Et nyudviklet skraberblad kan drejes op til 60 grader og gøre det nemt og effektive at skubbe foder ind på foderbordene.

Maskinudvikler og producent, JB Maskiner, har i samarbejde med landmænd, og ud fra deres specifikke ønsker, udviklet en multifunktionel skraber, fortæller Bjarne Madsen, indehaver af JB Maskiner.

- Står man og mangler et effektivt redskab til at skubbe foder ind hos dyrene eller til at skrabe foderbord, plansiloer, veje, pladser, foderlader, gangarealer og spalter, så er de to nye skrabere en effektiv løsning, fortæller Bjarne Madsen.

JB Multiskraberen med svingbart skraberblad kan hydraulisk, trinløst drejes 0-60 grader til den ene eller den anden side. Det gør multiskraberen effektiv til at skubbe foder ind på foderborde.

Det svingbare skraberblad er monteret på en bærearm og drejer i to punkter - op til 30 grader i hvert punkt.

Det ene drejepunkt er der, hvor bærearmen er monteret på selve redskabsrammen, mens det andet er der, hvor skraberbladet er monteret på bærearmen.

Multiskraberne kan monteres på læssemaskiner fra ét ton og op til 10 tons.

Udviklet i samarbejde

Skraberbladets fremskudte placering på en bærearm giver plads til, at det kan drejes skarp, selv om den svingbare JB Multiskraber er monteret på en op til to meter bred læssemaskine.

Den anden JB Multiskraber er af en mere enkel konstruktion, hvor skraberbladet er monteret direkte på redskabsrammen og svinger i ét punkt.

Begge skrabere er kendetegnet ved en enkel og robust konstruktion, samt stor brugervenlighed.

JB Multiskraberne kan monteres på læssemaskiner fra ét ton og op til 10 tons.

Begge skrabermodellerne fås i arbejdsbredderne 165, 220, 270 og 320 centimeter. Det kraftige, udskiftelige gummiblad er forstærket med stålindlæg, hvilket giver det en lang levetid, fortæller Bjarne Madsen.

Den yderste del af skraberbladet i hver side kan drejes fremad. Her kan der vælges mellem tre knækvinkler ved hjælp af en split, der sættes ned i indstillingshuller i skraberbladets metalramme.

Multiskraberen blev testet hos landmænd i sommer, og er nu klar til at blive præsenteret på Nutrifair midt i januar.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame