En miljøgodkendelse eller -tilladelse efter det "nye" godkendelsessystem gør det blandt andet nemmere at udnytte sit staldareal og derved undgå underproduktion, hvilket er et af de parametre en bæredygtighedsanalyse måler på.

- Vi har snart haft det "nye" husdyrgodkendelsessystem i to år. Alligevel har mange stadig en godkendelse eller tilladelse efter det gamle system, omend det nye system i mange henseender er mere fleksibelt, skriver Patriotisk Selskab i en invitation til fyraftensarrangementet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der gives ikke længere tilladelse til et bestemt antal dyreenheder. I stedet er systemet baseret på staldarealet med en tilladelse eller godkendelse til den produktion, stalden er egnet til. Man er derfor ikke begrænset af en produktion på eksempelvis 40.000 slagtekyllinger. Hvis produktionen er effektiv nok, til at man kan få flere kyllinger igennem, må man godt dét, så længe man bare overholder dyrevelfærdsloven, siger miljørådgiver Kamilla From-Nielsen, Patriotisk Selskab.

Udnyttelse af arealer

Herudover vil Kamilla From-Nielsen give et indlæg om bæredygtighedsanalyser og mulighederne for at gøre bæredygtighed til en forretning:

- Hvis man gerne vil gøre sin produktion mere bæredygtig, er en ny miljøgodkendelse eller -tilladelse et godt sted at starte. Rise-modellen, som en bæredygtighedsanalyse baseres på, måler på, hvor effektivt man udnytter sit staldareal, og om der er over- eller underproduktion for bæredygtighed handler om at udnytte potentialet, samtidig med at dyrevelfærden er i top. Har man en miljøgodkendelse efter det gamle godkendelsessystem, kan man have perioder med underproduktion, altså hvor man ikke udnytter sit staldareal fuldt ud, fordi man ikke må overskride et vist antal dyr, siger Kamilla From-Nielsen og fortsætter:

- Herudover er en miljøgodkendelse eller -tilladelse efter det nye system mere tidssvarende, og en bæredygtig produktion er i høj grad et spørgsmål om at overholde de nyeste lovkrav og følge med tiden. Kan man tage nye tendenser til sig, før det bliver et krav, står man endnu bedre. Derfor giver det god mening at have en miljøgodkendelse eller -tilladelse, der er up to date, så virksomheden ikke bliver begrænset i sin udvikling, siger hun.

Bæredygtighed vinder ind

- Blandt andet har Danpo, Danish Crown og Arla udviklet deres egne kvalitetssikringssystemer i forhold til bæredygtighed for at kunne give forbrugerne de produkter, som efterspørges. Som leverandør til Danpo, Danish Crown eller Arla er det noget, man må tilpasse sig. Og der kommer næppe færre krav til leverandørerne i fremtiden. Ved at få lavet en bæredygtighedsanalyse nu, kan man være på forkant med bæredygtigheden og have fokus på, hvordan man gør økonomi og bæredygtighed til to sider af samme sag, frem for blot at tilpasse sig de rammer, der måtte blive udstukket for én, konstaterer Kamilla From-Nielsen og afslutter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En bæredygtighedsanalyse kommer bredt omkring hele virksomheden og produktionen. Det er ikke kun for eksempel bæredygtigheden i husdyrproduktionen, der kigges og måles på. Det kan også være i forhold til for eksempel markbrug, vand, energiforbrug, ledelse, medarbejdere og økonomi.

Fjerkræ, fremtid og forretning

Fyraftensmødet for fjerkræproducenter 8. maj finder sted på Patriotisk Selskabs adresse i Odense og bærer titlen Fjerkræ, fremtid og forretning.

Udover miljørådgiver Kamilla From-Nielsens to indlæg om miljøgodkendelser/-tilladelser og bæredygtighedsanalyser vil fjerkræproducent Jørgen Møller Andersen, Lysgaard, der blandt andet leverer gårdkylling til De Danske Familiegårde, komme og fortælle om sin produktion, og hvad han gør for at holde forretningen i gang. Herudover vil virksomhedsrådgiver, Carsten Hansen, Patriotisk Selskab, fortælle om forventningerne til fremtidens afsætning af danske kyllinger, og hvordan man kan få en bedre indsigt i sin økonomi og produktion.