Ammoniakdampe, klimagasser og dårlig lugt fra gyllen i stalde er tæt på at være fortid i MT Højgaards staldkoncept, hvor nyudviklet miljøteknologi i dag kan rense luften for en stor del af den uønskede udledning. 

Den patenterede miljøteknologi får nu EU’s Miljøpris i Danmark. Prisen tildeles de mest miljøbevidste virksomheder i Europa. Prisen overrækkes i dag af miljøminister Ida Auken (SF).

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er MT Højgaards satsning på markedet for staldbyggerier, der har medført udviklingen af den prisbelønnede miljøteknologi. Da koncernen for fire år siden etablerede landbrugsafdelingen Agri i Viborg skete det med en klar målsætning, siger divisionsdirektør i Hans Jørgen Pedersen:

- Vi ønskede ikke bare at bygge en stald, så landmændene fik én mere at vælge imellem. Vi satte os for - i al ubeskedenhed - at udvikle verdens bedste stald med meget mindre udledning og energiforbrug, siger Hans Jørgen Pedersen.

Landbrugsafdelingen fik frie hænder til at udvikle teknologiske løsninger på de miljømæsige udfordringer, som både landbruget og samfundet står med. Det førte til udviklingen af luftskifte- og luftrensesystemet Environment Defender, som allerede i 2009 vandt prisen som årets nyhed på den internationale landbrugsmsesse Agromek i Herning.

Opsamler og renser luften

Environment Defender er en patenteret lufttæppeteknologi, der er indbygget i MT Højgaards løsdriftsstalde til kvæg og svin. Teknologien opsamler ammoniakdampe, klimagasser og lugt direkte fra kilden med en luftstrøm, der trækker hen over gyllens overflade som et tæppe og bagefter renses, inden luften ledes ud af stalden. 

Environment Defender fjerner 75 procent af de skadelige gasser

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er Ingeniørforeningen IDA, der på vegne af Miljøministeriet og EU Kommissionen varetager værtsskabet for EU-prisens danske bedømmelseskomité. Komiteen er sammensat af repræsentanter fra Miljøministeriet, Økonomi- og erhvervsministeriet, Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening, Håndværksrådet og Ingeniørforeningen.

Prisen uddeles nationalt i medlemslandene hvert andet år, og vinderen af de forskellige kategorier af EU’s Miljøpris går videre i konkurrencen om at vinde miljøprisen for hele EU.