MRSA smitter nu sandsynligvis også fra menneske til menneske - og ikke kun fra svin til menneske.

MRSA

MRSA smitter nu også mellem mennesker

Den resistente svinebakterie MRSA ser nu ud til også at smitte fra menneske til menneske.

Sundhedsmyndighederne er på vagt over for en stafylokokbakterie hos svin, som er resistent over for behandling med antibiotika. 

Den ser nemlig ud til at være begyndt at smitte herhjemme også fra menneske til menneske. 

Hidtil er fund af den resistente svinebakterie, MRSA-CC398, først og fremmest gjort hos landmænd med svinebesætninger. Men i 2010 blev bakterien konstateret hos hele 15 danskere, som ikke havde haft kontakt til svin. 

Det fremgår af den årlige Danmap-rapport, der kortlægger udbredelsen af smitte blandt befolkningen fra alle typer resistente, såkaldte MRSA-bakterier. 

- Vi kan ikke sige med sikkerhed, at der er sket smitte fra menneske til menneske med CC398-typen. Men meget tyder på det. Og det tænder en advarselslampe, siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut. 

Farlig for sygdomssvækkede mennesker

Advarselslampen er tændt, fordi CC398-bakterien i værste fald kan slå sygdomssvækkede hospitalspatienter ihjel. 
 
Alle typer stafylokokker - både dem, der kan slås ned med almindelig antibiotika, og de resistente typer, som kræver særlige medikamenter - giver især børnesår eller bylder, hvis bakterien først har forårsaget infektioner. 
 
En tredjedel af befolkningen bærer på stafylokokbakterier, men langt oftest uden at få infektioner. Kun få bærer på de resistente typer. 
 
Sygdomsudbruddene er ufarlige for raske mennesker. Men en femtedel døde af de 1400 patienter, som sidste år udviklede blodforgiftning på grund af den ene eller anden type stafylokok. 
 
Og dødeligheden er dobbelt så stor blandt patienter, som får blodforgiftning af en af de forskellige typer af de resistente MRSA-bakterier, som også findes blandt mennesker. 
 
Derfor forsøger sundhedsmyndighederne at holde udbredelsen af alle slags resistente stafylokokbakterier nede med en ny handlingsplan. 
 
Ritzau

 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
"den naive"
25. aug 2011 kl. 08:46

Velkommen tilbage Holger.

Vi har savnet dig og dine indfald.

Selv om du prøver at skjule det bag sarkasme, er din glæde for MRSA tydelig, for nu har du jo endnu mere at angribe landbruget med!

Faktisk burde du takke for al den gylle. Så har du jo noget at få tiden til at gå med!

PS: Er din arbejdscomputer gået ned?

knud
25. aug 2011 kl. 08:41

HEJ HØM HØM

der skal jo være nogen til at lave penge så du kan nyde dit liv som offeligansat, men husk at 90 % af alt den MRSA vi ser her i landdet på sygehuse kommer fra udlandet, men jeg kan godt lide at du kæmper mod de 10% for at vi kan få noget mere import hvor at 90 % af tilfælde kommer fra. Hyg dig på dit arbejde HØM HØM som er betalt af export af danske svine kød.

Holger Øster Mortensen
24. aug 2011 kl. 20:32

årh, herregud. Den smule MRSA - der er jo kun nogle få døde. Lad os nu få frit spil på alle hylder for svine -og gyllebaronerne så vi kan få produceret nogle flere flæskestege. Og der er jo ikke noget som ½ meter medisterpølse til aftensmad - pro persona.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke