Debatten om MRSA eller mere specifikt MRSA CC398 også kaldet svine-MRSA tegner et billede af, at den resistente stafylokok-bakterie er opstået i de danske svinestalde, fordi svineproducenterne bruger for meget antibiotika.

Men MRSA er opstået på hospitalerne, lyder det fra Den Danske Dyrlægeforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den er ikke skabt, fordi landbruget har brugt for meget medicin, siger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen.

Til gengæld har bakterien siden spredt sig til blandt andet svinestaldene, hvor brugen af antibiotika betyder, at den lever videre.

- Så der er ingen tvivl om, at når man bruger antibiotika, så får du resistens på to måder: Den ene måde er, at de bakterier, som overlever, det er dem, som kan klare den type antibiotika, som bruges, og den anden er, at når man får flere af dem, så er der mulighed for, at de udveksler deres resistensgener med andre bakterier.

Fælles opgave

Carsten Jensen er dog ikke ude på at pege fingre og placere skylden. I stedet er han interesseret i at komme MRSA til livs.

Men der er desværre ikke noget quick fix. Det er en lang sej kamp, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han opfordrer til et bredt samarbejde mellem båder læger og dyrlæger samt mellem landbrug, regioner og myndigherne.

Og så er det nødvendigt at forske mere i MRSA.

- I dag har vi ikke viden om, hvordan man kommer det her til livs, men der bliver sat forskningprojekter i gang. Det handler dels om at finde ud af, hvor det overhovedet er, og det er andet, hvad vil man så gøre ved det, når man har den viden, siger Carsten Jensen.

Siden 2012 er fire personer døde af MRSA CC398.

De fire dødsfald har blandt andet været med til at få både svenske politikere og supermarkeder til at opfordre til boykot af dansk svinekød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En rapport fra ECDC, det europæiske forebyggelsescenter, viste i 2013 i en oversigt over MRSA i EU, at Danmark fortsat ligger lavt i forhold til de fleste andre europæiske lande.

Mens 18 procent af prøver fra patienter med stafylokok blodforgiftning i Europa var MRSA i 2012, var andelen 1,5 procent i Danmark.