JCB har udviklet en ny motor, JCB Ecomax T4. Men det er ikke en helt normal motor. Den har en række nye tiltag, som betyder, at motoren, til trods for at den benytter sig af EGR-teknologi med recirkulering af en del af udstødningsgassen, ikke kræver et partikelfilter for at opfylde de nyeste emissionskrav.

Ifølge JCB kan det lade sig gøre, idet der er indbygget et lille forbrændingskammer i selve stemplet. I kombination med næste generation common rail, som arbejder med et tryk på 2.000 bar og blandt andet turbolader med variabel geometri, skulle det gøre motoren så ren, at den ikke behøver et partikelfilter for at leve op til emissionskravene.