Efter 33 år som en del af DM&E har Mogens Kjeldal nu besluttet sig for at takke af ved årsskiftet.

Mogens Kjeldal har siden maj arbejdet i en ny funktion med færdsel, halm og energi samtidig med han har overdraget rådgivningsfunktionen, vidensdelingen og udviklingen for landbrugsmaskinstationerne til DM&E's nye Agrokonsulent Henning Sjørslev Lyngvig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu er maskinstationerne i trygge hænder, fortæller Mogens Kjeldal, så tiden er kommet til at stoppe i DM&E, men udelukker ikke, at han gerne vil stå til rådighed med sin brancheviden, hvor der er behov for det.

Mogens Kjeldal har gennem mange år som repræsentant for DM&E haft rollen som igangsætteren til samarbejdet i Færdselsgruppen med deltagere fra Landbrug og Fødevarer, Seges, Dansk Maskinhandler Forening, Dansk Agro Industri og Danske Sukkerroedyrkere. Han har kommunikeret med Christiansborg om at love bliver lavet, så de passer til virkelighedens verden men også appelleret til, at der også skal tænkes sikkerhed, når der bugseres rundt med de store køretøjer. En ny organisering af færdselsarbejdet gør, at Mogens Kjeldal ser det som det rigtige tidspunkt at stoppe i DM&E.

- Innovativ, iderig, vedholdende og humoristisk er ord DM&E kan sætte på Mogens Kjeldal, og det bliver et savn at undvære ham i dagligdagen på kontoret i Vejle og ikke mindst ude blandt maskinstationerne og hans store netværk af specialister og leverandører til maskinstationsbranchen, siger branchedirektør Bent Juul Jørgensen.

mbl