Politiets efterforskning af et ulvedrab i Vestjylland er færdig. Anklagemyndigheden tygger på, om der skal rejses tiltale mod en 66-årig mand.

Det oplyser politikommissær Poul Østergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi. Det skriver Nordjyske.Politiet har dog ikke talt med den sigtede, siden sigtelsen blev rejst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han har ikke ønsket at lade sig genafhøre. Han oplyser, at han først vil udtale sig, hvis eller når sagen kommer for retten, siger Poul Østergaard.

Det var 16. april i år, at ulven blev skudt på en mark øst for Ulfborg. Manden er sigtet for brud på jagtloven.